Dansk Melodi Grand Prix 2010

Dansk Melodi Grand Prix 2010 blev afholdt i Gigantium i Aalborg lørdag den 6. februar. Vinder blev duoen Chanée & N'evergreen med sangen 'In a Moment Like This', skrevet af de svenske hitmagere Thomas G:son, Henrik Sethsson og Erik Bernholm.

Der var åbent for indsendelse af bidrag indtil den 5. oktober kl. 12:00. Og ud af 562 indsendte bidrag - et lille fald fra 682 sidste år - udvalgte DR syv, der fik plads i DMGP 2010. Dertil yderligere tre bidrag, skrevet af eller til tre specielt indbudte artister. Alle ti sange dyster på lige fod i den store Grand Prix-finale.

De ti bidrag
De ti sange der deltog i DMGP 2010 blev afsløret ved et pressemøde i DR Byen tirsdag den 12. januar. Se listen og slutresultat her...

Værter ved showet bliver DR's egen Felix Smith og sangerinden Julie Berthelsen, mens de to koryfæer Jørgen de Mylius og Keld Heick bakker de to værter op som en slags 'skytsengle'.

Vinderen af konkurrencen bliver fundet ved en kombination af stemmer fra en fag-jury samt seernes sms-stemmer. Det forlyder, at de fire mest populære sange også i 2010 skal ud i dueller to og to inden den endelige vinder af dansk Melodi Grand Prix 2010 er kåret.

Vinderen repræsenterer Danmark
Vinderen skal naturligvis repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2010, der afholdes Fornebu Arena i Oslo den 25. - 29. maj.

Disse sider bliver opdateret så snart der er nyt fra DR. Bestil ESC-dk nyhedsbrev, hvis du vil modtage besked i din mailboks, når der er nyheder om Dansk Melodi Grand Prix 2010 og andre spændende opdateringer på ESC-dk.

Nyheder om Dansk Melodi Grand Prix 2010
Chanée & N'evergren DR byder på et fantastisk grandprix-show Finale! Der er lagt op til et fantastisk show, når DR og ti håbefulde artister lørdag aften byder velkommen til det danske Melodi Grand Prix 2010 i Gigantium i Aalborg. Generalprøven blev som sædvanlig en langstrakt forestilling, der jævnligt blev afbrudt af tekniske uheld og kommentarer som 'Hvor skal jeg stå nu?' etc. Læs mere her...
Sukkerchok Det bliver 'Drengene imod Pigerne' Når de ti artister i Dansk Melodi Grand Prix 2010 i morgen går på scenen i Gigantium for at få placeret billetten til Oslo, har det udviklet sig lidt til en kamp 'Drengene imod Pigerne'. "Nu er det vores tur," lyder det samstemmende fra den kvindelige del af startfeltet, når snakken falder på hvem der skal løbe med laurbærrene i morgen aften. Læs mere her...
Jury Fagjuryen til DMGP 2010 er nu på plads Akkurat som i 2009 vil der i år optræde en fagjury i det danske Melodi Grand Prix. Juryens opgave bliver at prøve at se bort fra det 'populære' og skele mere til det faglige omkring sang, musik og sceneshow. De seks navne til årets fagjury er nu på plads og klar til at bedømmer de ti bidrag på scenen i Gigantium. Læs mere her...
Simone bet24: Simone vinder dansk grandprix Hvis man skal tro bookmaker-firmaet bet24, så vil den da 18-årige tidligere 'Scenen er din'-vinder Simone lørdag den 6. februar kunne rejse hjem fra Aalborg som vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2010 med sangen 'How Will I Know'. I hvert fald vil spil på 'How Will I Know' give de laveste gevinster, hvis Simone hiver sejren i land. Læs mere her...
Sukkerchok Kun en enkelt genganger i DMGP 2010 Sukkerchok havde taget deres eget kaffebord med og bød alle fremmødte journalister og grandprix-fans på et stykke hjemmelavet sukkerchok-kage, da der tirsdag var pressemøde i anledning af at de ti bidrag til DMGP 2010 skulle afsløres. Som de eneste på artistsiden er Kat, Tina og Malene gengangere fra sidste års grandprix. Læs mere her...
DSB grandprixtoget Grandprix-toget kører dig lige til døren I dag løfter DR sløret for, hvilke ti sange der deltager i det danske Melodi Grand Prix 2010, der afholdes i Gigantium i Aalborg. men uanset hvilke navne der er i årets godtepose, kan du allerede nu sikre dig, at du kommer godt frem til Aalborg. Ligesom sidste år kører der nemlig et særtog fra København, der sørger for at du kommer frem til dansk Melodi Grand Prix. Læs mere her...
Værterne Mylle og Heick med i grandprix 2010 En skarp vært, en feteret popstjerne, en tv-legende og en erfaren popsnedker. Dette er drømmeholdet, der skal lede Danmark til sejr i ESC i Oslo 2010. Det skriver Danmarks Radio i dag i en pressemeddelelse, hvor DR's egen Felix Smith og popsangerinden Julie Berthelsen præsenteres som værtsparret. Læs mere her...
Har du styr på din grandprix-historie?

* Hvornår vandt Bamse det danske grandprix?
* Hvem havde egentlig skrevet 'Dansevise'?
* Har Sanne Salomonsen sunget i DMGP? Spørgsmålene om dansk grandprix er mange og her på melodigrandprix.net kan du få svar på det meste. Klik ind i den historiske afdeling og find svar på det meste. Og hvis du stadig savner svar er du velkommen til at skrive til mig her... Alt om Dansk Melodi Grandprix...
Sidst opdateret den 05.06.2010