Dansk Melodi Grand Prix 2011
Lee Hutton
melodigrandprix.net præsenterer:
Lee Hutton

Sang: Hollywood Girl
Tekst og musik: Matilde Kühl, Sune Haansbæk & Ian Mack
Den engelske boyband-stjerne Lee Hutton komemr til Danmark for at synge pophittet 'Hollywood Girl'. - Den har noget frisk og universelt over sig, som vil give den nogle fantastiske muligheder i Eurovision, siger han om sangen.

Engelske Lee Hutton har sunget og spillet guitar, siden han var 11 år gammel.

Gennem årene har han turneret med seks forskellige bands inden for genrerne pop, rock og folk. Senest har han været del af den irske popgruppe Industry, der toppede de irske hitlister flere gange, og det var gennem dette band, han mødte sine danske venner Matilde og Sune, som han har besøgt og skrevet med gennem de sidste halvandet år.

Lee elsker Danmark og danskerne, og derfor håber han også på at få lov til at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Düsseldorf til foråret.

Bag nummeret 'Hollywood Girl' står Matilde Kühl, Sune Haansbæk og Ian Mack.

De mødtes på en sangskriver-camp, og deres ambition var at skrive en klassisk boyband-popsang, som de mener den skal lyde i 2011. Det kom der en ægte kærlighedssang ud af - 'Hollywood Girl' handler om, hvor svært det er at udtrykke sine følelser over for drømmepigen.

Allerede ved sidste års Melodi Grand Prix stiftede danskerne bekendtskab med Matilde Kühl. Her stod hun nemlig på scenen som den ene halvdel af MariaMatildeBand og optrådte med sangen 'Panik!'. Denne gang nøjes hun med at have nerver på i green room, når sangen skal fyres af fra scenekanten.

Sidst opdateret den 20.03.2011