ESC-dk / Dansk grandprix historie
1991 1992 1993


Alt det som ingen ser - Kenny og Lotte


Dansk Melodi Grand Prix 1992 blev afholdt lørdag den 29. februar kl. 20:00 i Ålborghallen med Anne Herdorf og Anders Frandsen som konferencier og Henrik Krogsgaard som kapelmester for Radiounderholdnings-orkestret.

Grandprix-koret bestod af Lei og Lupe Moe, Jacob Launbjerg og Søren Busborg.

Da årets bedømmelsesudvalg havde udvalgt ti melodier måtte man med det samme udelukke den ene.

Det viste sig nemlig, at komponisten Michael Vraa var kommet til at synge den for 50.000 nordjyske TV-seere i forbindelse med TV-bingo i Ålborghallen. Og så røg sangen, "Du er mit liv", hvis tekst var skrevet af Keld Heick, ud i kulden. Og det gav så chancen til Finn Olsen og hans melodi 'Til en ven'.

Afstemningen foregik efter samme metode som året før, og herefter kunne man udpege vindermelodien: 'Alt det som ingen ser' med Kenny Lübcke og Lotte Nilsson.

Ved det internationale Melodi Grand Prix ESC 1992 blev 'Alt det som ingen ser' nummer 12 blandt 23 deltagende lande - læs mere HER.

Kilde: Jørgen de Mylius - Det Danske Melodi Grand Prix 1957-2000

#
Sang
Solist
Musik og tekst
Points
Plac.
1
Til en ven Bebiane Jacobsen Musik: Finn Olsen
Tekst: Finn Olsen
-
-
2
Vild med dig Dorthe Andersen Musik og tekst: Turid Nørlund Christensen og Hanne Juhl-Petersen
-
-
3
Alt det som ingen ser Kenny og Lotte Musik: Carsten Warming
Tekst: Carsten Warming
6.348
1
4
Som jeg ser dig Anne Karin og Hans Dal Musik: Hans Dal
Tekst: Hans Dal
-
-
5
Frøken Fjern Holger Nielsen Musik: Bo Møller
Tekst: Dorthe Q. Geisling
-
-
6
En sommernat Linda D. Vilhelmsen Musik og tekst:
Linda D. Vilhelmsen
4.564
4
7
Det vil vi da blæse på Sweet Keld and the Hilda Hearts *) Musik og tekst:
Lotte Meincke og Keld Heick
2.900
5
8
Sket igen Zindy Laursen Musik og tekst:
Jan Parber og Jes Kerstein
5.999
2
9
Livet spejler sig Lise-Lotte Norup Musik og tekst:
Henrik Jandorf
-
-
10
Solens børn Fenders Musik: Palle Andreasen
Tekst: Susan Magnusson
4.978
3
*) Keld og Hilda Heick og Sweethearts

Opdateret d. 13.12.2020