ESC 2009 - Nyheder

Første generalprøve inden første semifinale er overstået Dato: 11.05.2009
Kilde: esc-dk


Natalia Vodyanova & Andrey Malakhov. Foto: Alain Douit (EBU)
Alle prøver er overstået, nu er der kun generalprøver og de egentlige shows tilbage. Og mandag kl. 14:00 Moskva tid startede så den første semifinale. Mandag aften og tirsdag eftermiddag afholdes yderligere to generalprøve inden selv semifinalen tirsdag aften.

De 18 deltagere i første semifinale er:

  1. Montenegro - Andrea Demirovic / Just Get Out of my Life
  2. Tjekkiet - Gipsy.cz / Aven Romale
  3. Belgien - Patrick Ouchène / Copycat
  4. Hviderusland - Petr Elfimov / Eyes That Never Lie
  5. Sverige - Malena Ernman / La Voix
  6. Armenien - Inga og Anush Arshakyan / Nor Par
  7. Andorra - Susanne Georgi / La Teve Decisio (Get a Life)
  8. Schweiz - Lovebugs / The Highest Heights
  9. Tyrkiet - Hadise / Düm Tek Tek
  10. Israel - Noa & Mia / Einaiych (There Must Be...)
  11. Bulgarien - Krasimir Avramov / Illusion
  12. Island - Yohanna / Is it true?
  13. Makedonien - Next time / Nesto sto ke ostane
  14. Rumænien - Elena Gheorghe / Balkan Girls
  15. Finland - Waldo's People / Loose Control
  16. Portugal - Flor-de-Lis / Todas as ruas do amor
  17. Malta - Chiara / What If We
  18. Bosnien - Regina / Bistra Voda
Åbningsnummeret i første semifinale er er eventyr, illustreret gennem et dyr i en legende kaldet Firebird, der fra loftet daler ned på scenen. Ta børn i engle-kostumer træder ud af fabeldyret - det er iøvrigt Tolmachevy-tvllingerne, der vandt Junior-grandprixet tilbage i 2006.

Derefter kommer de to værter, Natalya Vodyanova og Andrey Malakhov, ind på scenen og åbner showet. Dekorationen på scenen er et stiliseret træ dekoreret med balloner med de deltagende landes flag på.

Og så er vi i gang, Andrea Demirovic fra Montenegro er først ud, og hun bliver i hurtig rækkefølge efterfulgt af de øvrige deltagere. Ialt tre reklame-pauser undervejs leder op til at Bosnien-Hercegovina som sidste nation lukker ballet. At dømme ud fra publikums reaktioner på de forskellige numre, burde Armenien, Tyrkiet, Portugal, Malta og Bosnien-Hercegovina være sikre på finalepladser. Derimod ser det ikke godt ud for vore finske brødre, der ikke rigtigt brænder igennem.

Lidt overraskende får Andorra og Susanne Georgi en rigtig varm reaktion fra salen, der tilsyneladende elsker sangen. En rigtig god optræden og gode tv-billeder. Måske ligger der alligevel en finaleplads og venter på vores danske repræsentant nummer to.

De russiske piger i t.A.T.u, der som bekendt blev nummer tre i ESC 2004 med 'Ne Ver, Ne Boisia', er med i pause-underholdningen, dog ikke med deres ESC-sang men med deres kæmpe-hit 'Not Gonna Get Us'. De efterfølger et meget traditionelt russisk pausenummer 'Red Army Choir'.

Sidst opdateret den 27.08.2009