ESC 2009 - Nyheder

I aften: Anden semifinale i Eurovision Song Contest 2009 Dato: 14.05.2009
Kilde: ESC-dk


Efter godt en uge med prøver fra morgen til aften er de 19 deltagerlande nu klar til anden semifinale i Eurovision Song Contest 2009. Og det er så nu vi skal se om Danmark skal med i finalen.

Showet, der varer to timer, sendes live fra Olympiyski Indoor Arena i aften kl. 21:00 dansk tid og kan følges live på DR1. Det er også muligt at følge det på nettet, nemlig på www.eurovision.tv.

Aftenens værter er Natalia Vodianova og Andrey Malahov.

Der deltager 19 sange i den anden semifinale, ti af disse kvalificerer sig til finalen. De 19 deltagere i anden semifinale er:

Land Artist Sang Pts. Plc.
Kroatien Igor Cukrov Lijepa Tena
Irland Sinéad Mulvey & Black Daisy Et Cetera
Letland Intars Busulis Probka
Serbien Marko & Milan Cipela
Polen Lidia Kopania I Don't Wanna Leave
Norge Alexander Rybak Fairytale
Cypern Christina Metaxa Firefly
Slovakiet Kamil & Nela Let Tmou
Danmark Brinck Believe Again
Slovenien Quartissimo Love Symphony
Ungarn Adok Zoltan Dance With Me (Tanclepes)
Azerbaijan Aysel & Arash Always
Grækenland Sakis Rouvas This Is Our Night
Litauen Sasha Son Love
Moldavien Nelly Ciobanu Hora Din Moldova
Albanien Kejse Tola Carry Me In Your Dreams
Ukraine Svetlana Loboda Be my Valentine
Estland Urban Symphony Rändajad
Holland De Toppers Shine

Stemmeseddel semifinale II

De største favoritter til én af de ti finalepladser er Norge, Grækenland og Azerbaijan. Derudover forventes også Estland, Moldavien og Ukraine at klare sig videre, mens Danmark, Litauen, Albanien, Slovenien og Polen alle ligger på et yderligt mandat.

Det er kun tv-seerne fra de deltagende lande, der kan stemme, dog suppleret med Spanien, Frankrig og Rusland. Danmark kan selvfølgelig ikke stemme på Brinck. TV-seerne fordeler ni af de ti finalepladser, mens den sidste uddeles af deltagerlandenes backup-juryer. Hvert lands jury består af fem specielt udvalgte personer.

Kejsi Tola Brinck Urban Symphony Lidia Kopania Marko & Milan Svetlana Loboda

Stemmeseddel semifinale II

Sidst opdateret den 27.08.2009