ESC 2009 - Nyheder

Brinck skuffet over 13. plads Dato: 17.05.2009
Kilde: ESC-dk



Brinck & Co. venter på Europas dom
Det er en skuffet Brinck der tager imod den danske presse, da 13. pladsen ved det europæiske melodigrandprix Eurovision Song Contest er en kendsgerning. Han havde bestemt sat næsen op efter mere men måtte konstatere at Europa ikke var enig.

"Jo, vel er jeg skuffet, jeg synes selv det er en fantastisk sang Ronan Keating og drengene har skruet sammen, og jeg regnede med at vi mindst ville komme i top ti. Men sådan skulle det altså ikke være."

Men det betyder ikke at Brinck ikke ville stille op igen i det danske Melodi Grand Prix hvis han fik chancen. "Jo da, jeg stiller gerne op igen, det her har været en oplevelse at være med til. Men måske skal vi stille op med lidt mere spræl næste gang."

"Se nu f.eks. på den norske vindersang, der er jo mere spræl i den og det er måske det der skal til. På den anden side blev Island jo nummer to med en stille sang, så det er msåke ikke så nemt alligevle..."

Brinck var specielt skuffet over, at svenskerne ikke fandt hans sang værdige til et eneste point. Fra Norge fik han otte point og Island gav ham fire, men hverken Finland eller Sverige viste nogle "broder"-følelser.

" Men trods skuffelsen håber jeg at rejse mig hurtigt igen. Jeg har så meget musik at dele ud af," sagde Brinck efter showet i Moskva. Hans humør fik allerede et nok opad, da han mødte de første autografjægere. "Jeg har faktisk fået en del fans herovre, og de står tålmodigt og venter på at få en autograf."

Danmark fik som nævnt otte points fra Norge - og det samme gav Slovenien. Polen bidragede med 7 points, der var 6 fra både Cypern og Malta, mens Frankrig, Ukraine, Andorra og Moldavien leverede 5 points hver. Irland og Island gav 4 points, Ungarn og Letland 3, Litauen og Rumænien 2 mens Serbien leverede et enkelt point.

Faktisk lidt skuffende med Irland, Ronan Keatings hjemland, at de kun gav 4 points...

Danmark leverede: 12 points til Norge, 10 til Island, 8 til Azerbaijan, 7 til Tyskland, 6 til Tyrkiet, 5 til Estland, 4 til Sverige, 3 til Storbritanien, 2 til Frankrig og 1 til Litauen.

Brinck blev nummer 13 Brinck på scenen i finalen

Sidst opdateret den 27.08.2009