ESC 2010 - Nyheder

Sidste frist for grandprix-bidrag: 562 sange skal kæmpe om 6 finalepladser Dato: 5. oktober 2009 (Opdateret)
Kilde: DR


Foto: DR, Søren Bygbjerg
Der var trængsel ved receptionen i DR Byen op til fristen mandag middag for at aflevere bidrag til det danske Melodi Grand Prix 2010. Ialt har DR modtaget 562 bidrag inden fristens udløb.

Mange af de håbefulde sangskrivere var selv mødt op for at aflevere deres friskbrændte cd'er og udfyldte tilmeldingsskemaer, heriblandt flere tidligere deltagere i det danske grandprix som f.eks. Claus Christensen og Peter 'DQ' Andersen. Af andre gamle kendinge blev bl.a. Lise Cabble og Gry spottet. Og der skulle også være bidrag fra Andreas Mørck, Jacob Launbjerg, Rune Braager, Martin Larsson og Lars Halvor.

Flere af sangskriverne har indleveret bidrag sammen i puljer efter at have afholdt såkaldte "Writers camp",

Men også helt nye ansigter er med i feltet, herunder f.eks. Liza Petersen (billedet), der tidligere var formand for fanklubben og som i år har indleveret to bidrag.

"Jeg havde også et bidrag med i puljen sidste år, desværre jo uden succes, så i år har jeg fordoblet mine chancer. Jeg har skrevet teksterne, mens to forskellige og meget erfarne sangskrivere har komponeret," fortæller Liza. "Den ene har tidligere været med fem gange i det internationale grandprix for fire forskellige lande, så jeg håber DR kan li' stilen."

De 562 bidrag er et noget lavere antalt end sidste år, hvor 684 sange kæmpede om retten til at repræsentere Danmark i Moskva. Dengang blev det jo Niels Brinck, der med an sang skrevet af bl.a. Ronan Keating løb med sejren.

Et hemmeligt bedømmelseudvalg fra DR vil nu gå i gang med arbejdet med at gennemlytte de 562 nye bud på en grandprix-basker. Seks af dem skal udgøre finalefeltet sammen med sange fra fire specielt indbudte sangskrivere. Alle ti sange vil blive præsenteret for den store offentlighed i starten af det nye år.

Dansk Melodi Grand Prix løber af stabelen den 6. februar, hvor det bliver sendt live på DR1 fra Gigantium i Aalborg.


Claus Christensen (tv) og Peter
"DQ" Andersen (th)

Sidst opdateret den 05.10.2009