ESC 2010 - Nyheder
![]() |
![]() ESC 2010: Juryen får mere magt i semifinalerne Dato: 11.10.2009 Kilde: esctoday |
Sidste år blev det indført at juryerne havde 50% indflydelse på resultatet i finalen; i år bliver juryerne indflydelse udvidet, så de tilsvarende vil få 50% indflydelse på resultatet i de to semifinaler.
Beslutningen er taget efter at referencegruppen har evalueret resultatet af ESC 2009 i Moskva. Og gruppen har altså været så begejstrede for resultatet at man har besluttet at udvide juryernes magt.
Det betyder altså at juryerne vil have 50% indflydelse på resultatet i de to semifinaler, mens sms- og telefon-stemmer vil have de resterende stemmer. Top ti i hver af de to semifinaler vil herefter gå videre til finalen, hvor de bliver suppleret med Big Four (Tyskland, Spanien, Frankrig og Storbritanien) samt værtslandet Norge. Og også i finalen vil juryen have 50% indflydelse på det endelige resultat.
Referencegruppen mødes fire-fem gange om året og har til opgave at fastlægge det fremtidige format for verdens største sangkonkurrence.
De to semifinaler bliver afholdt den 25. og 27. maj 2010 i Telenor Arena i den norske hovedstad Oslo, mens finalen afholdes samme sted den 29. maj.
Sidst opdateret den 23.10.2009