ESC 2010 - Nyheder:
Flor-de-Lis
Festival da Canção 2010: Portugal holder finale den 6. marts Dato: 20.11.2009
Kilde: esctoday


Flor-de-Lis
Den portugisiske tv-station RTP har besluttet, at det portugisiske grandprix, Festival da Canção 2010, vil blive afholdt med to semifinaler og en finale i løbet af en enkelt uge i starten af marts måned.

Forud for det vil alle indsendte bidrag (modtaget senest den 15. januar) blive bedømt af en jury, der er udpeget af RTP. Juryen vil udvælge 30-35 sange til at deltage i en online-afstemning på RTP's hjemmeside. Herfra vil top 24 gå videre til de to semifinaler. Det forventes af afstemningsperioden bliver en uge.

Fra hver af de to semifinaler vil 6 sange gå videre til finalen, der afholdes lørdag den 6. marts. Alle tre shows afholdes i Campo Pequeno, hvor der er plads til omkring 10.000 tilskuere. I semifinalerne vil der være 100% telefon- og sms-afstemning, mens vinderen i finalen vil blive fundet ved 50% jury-stemmer og 50% telefon- og sms-stemmer.

I modsætning til i 2009 er der åbent for at udenlandske sangskrivere kan være med, dog er det et krav at teksten er skrevet på portugisisk og at de optrædende er portugisiske borgere.

I Moskva blev Portugal repræsenteret af gruppen Flor-de-Lis og sangen 'Todas as ruas do amor'. Med en ottendeplads i den første semifinal kvalificerede de sig til finalen, hvor de opnåede en samlet placering som nummer 15. Portugal er det land, der har været med i Eurovision Song Contest længst, uden nogensinde at vinde konkurrencen.

Links: Portugal

Sidst opdateret den 20.11.2009