ESC 2010 - Nyheder
Sabine Heinrich og Matthias Opdenhövel
Unser Star für Oslo:
Tysk grandprix-finale den 12. marts
Dato: 03.12.2009
Kilde: esctoday


Ikke færre end 4500 tyske musikere og artister har indtil videre været til audition for at være med i 'Unser Star für Oslo', hvor vinderen repræsenterer Tyskland Eurovision Song Contest i Oslo den 29. maj 2010.

De 20 bedste vil blive udvalgt til at konkurrere i de første to tv-shows på ProSieben tirsdag den 2. februar og tirsdag 9. februar 2010. Herfra vil fem fra hvert show gå videre til næste runde, der er tre eliminations-shows, også udsendt på ProSieben, den 16. og 23. februar samt den 2. marts.

Herefter vil ARD transmittere en semifinale og endelig den store galla-finale lørdag den 12. marts, hvor Tyskland bidrag til ESC 2010 bliver fundet ud af de resterende to artister.

De to gennemgående værter i de tyske shows bliver radio-vært på 1Live Sabine Heinrich og ProSieben-værten Matthias Opdenhövel.

Stefan Raab, der repræsenterede Tyskland i år 2000 i Stockholm med sing egen 'Wadde Hadde Dudde Da', og som derudover skrev de tyske bidrag i 1998 og 2004, vil være jury-formand. Og han vil blive bakket op af en række gæste-dommere som f.eks. Marius Müller-Westernhagen, Sarah Connor og Jan Delay.

I 2009 blev det tyske bidrag for første gang siden 1995 valgt internt. Det blev Alex Swings Oscar Sings!, der sluttede på en skuffende 20.plads med sangen 'Miss kiss kiss bang'. Som en af de BIG FOUR er Tyskland direkte kvalificeret til en plads i ESC finalen den 29. maj. Links: Tyskland

Sidst opdateret den 03.12.2009