ESC 2010 - Nyheder
![]() |
![]() Så kom det endelige afbud Andorra deltager ikke i ESC 2010 Dato: 13.12.2009 Kilde: eurovision.tv |
Nu foreligger så den endelig afgørelse, og det blev et 'skal ikke'. Dermed bliver danske Susanne Georgi Andorras indtil videre sidste repræsentant i Eurovision Song Contest, som man har deltaget i siden 2004, uden endnu at have kvalificeret sig til finalen. Andorra har opnået følgende placeringer i semifinalerne:
2004 - Marta Roure (Jugarem A Estimar-Nos) - 18
2005 - Marian van De Wal (La Mirada Interior) - 23
2006 - Jenny (Sense tu) - 23
2007 - Anonymous (Let's save the world) - 12
2008 - Gisela (Casanova) - 16
2009 - Susanne Georgi (La Teve Decisio) - 17
Det er nu ikke utilfredshed med de opnåede resultater der har fået RTVA til at træffe afgørelsen. Det er besparelser i RTVA budget for 2010 der betyder, at der ikke er råd til at betale for deltagelse i Europas største og mest populære musikkonkurrence. RTVA håber at kunne vende tilbage til Eurovision Song Contest i 2011.
Andorra havde ellers oprindelig tilmeldt sig konkurrencen, men tv-direktør Eniric Castellet har nu sendt et brev til EBU, hvor han skriver at Andorra alligevel ikke kan deltage, og derfor trækker sig ud af konkurrencen.
Med denne meddelelse fra Andorra la Vella, den andorranske hovedstad, har ialt fire af sidste års deltagerlande meddelt, at de ikke dukker op i den norske hovedstad i de to sidste uger af maj. De øvrige er Tjekkiet, Ungarn og Montenegro.
Mandag den 14. december er sidste frist for endelig bekræftelse på deltagelse. Lige nu tyder alt på at deltagerfeltet kommer til at blive 38-39 lande.
Sidst opdateret den 13.12.2009