ESC 2010 - Nyheder
Brødrene Olsen
De bedste sange i 2000'erne:
'Fly on the Wings of Love' nummer tre
Dato: 02.01.2010
Kilde: allkindsofeverything.ie


Brødrene Olsens vindersang fra ESC 2000 i Stockholm, 'Fly on the Wings of Love', kan nu officielt udpeges som den tredjebedste sang i det foregående årti, nullerne. I hvert fald hvis man alene kigger på de opnåede points.

Det er vore irske kolleger på allkindsofeverything, der har sammensat listen. Det er sket ved at sammenligne antallet af points den enkelt sang fik med antallet af points den kunne have fået, hvis den havde fået alle 12'ere det pågældende år.

Vinder blev ikke overraskende sidste års norske vindersang, der jo nærmest pulveriserede al modstand ved at suge ikke færre end 15 tolv-taller og 8 ti-taller til sig. Ialt blev det til næsten 80% af de mulige stemmer i finalen.

Mere overraskende for mange vil nok være, at den estiste vindersang fra Parken 2001 er på andenpladsen med 75% af de mulige stemmer. Og så kommer altså Brdr. Olsen som nummer tre med ca. 71%.

Som det eneste land har Danmark faktisk to sange på listen. Det skyldes at opgøret i Parken var så tæt mellem Estland og Danmark, at også Rollo & King på andenpladsen fik så mange points, at de går ind på fjerdepladsen på listen med 67% af de mulige stemmer det år.

Derimod er flere af årtiets vindersange slet ikke med på top-ti listen. Det gælder således tyrkiske Sertab fra 2003, der ligger som nummer 14, samt 'Molitva' (Serbien 2007) og 'Believe (Rusland 2008), der er henholdsvis nummer 17 og 18. Endelig er Grækenlands vindersang fra 2005 som den sidste af årtiets vindersange at finde på en 21. plads med ca. 50% af stemmerne.

01. "Fairytale" - Alexander Rybak (Norge 2009) 78.7%
02. "Everybody" - Tanel Padar, Dave Benton & 2XL (Estland 2001) 75.0%
03. "Fly On The Wings Of Love" - The Olsen Brothers (Danmark 2000) 70.7%
04. "Never Ever Let You Go" - Rollo & King (Danmark 2001) 67.0%
05. "Wild Dances" - Ruslana (Ukraine 2004) 66.7%
06. "Hard Rock Hallelujah" - Lordi (Finland 2006) 65.8%
07. "I Wanna" - Marie N (Letland 2002) 63.8%
08. "Lane Moje" - Željko Joksimovic (Serbien-Montenegro 2004) 62.6%
09. "Shake It" - Sakis Rouvas (Grækenland 2004) 60.0%
10. "7th Wonder" - Ira Losco (Malta 2002) 59.4%

Links: Hviderusland

Sidst opdateret den 02.01.2010