ESC 2010 - Nyheder
Michael von der Heide
Michael von der Heide for Schweiz:
Il Pleut De L'Or får premiere lørdag
Dato: 08.01.2010
Kilde: esckaz.com


Lørdag vil det schweiziske bidrag til Eurovision Song Contest 2010 'Il Pleut De L'Or' (Guld regn) blive opført offentligt for første gang. Det sker på schweizisk tv under SwissAward gala.

Sangen bliver som bekendt sunget af Michael von der Heide. Det er en intern jury i SF der var udvalgt von der Heides sang «Il pleut de l’or» blandt 60 indsendte bidrag.

Her er sangen fra præsentationen lørdag aften:

Michael von der Heide er ikke helt ukendt med Eurovision Song Contest. Han deltog nemlig i det tyske grandprix i 1999 med sangen 'Bye Bye Bar', der dog ikke nåede frem til Jerusalem; det gjorde som bekendt Sürpriz med 'Reise nach Jerusalem'.

Den schweiziske sanger udgav sit første album i 1996, og det er blevet efterfulgt af syv albums mere, der udover hjemlandet er udgivet i Tyskland. Hans repertoire spænder over sange på tysk, schweizer-tysk, fransk og engelsk, og tilsammen har han fået 15 singler på gaden. Hans største succes var albummet Tourist der nåede en plads som nummer 5 på de schweiziske hitlister i 2000.

Det schweiziske Award-galla starter kl. 20:10 og sendes på SF1, TRS2 og TS12.

Michael von der Hinde har tidligere om sit bidrag sagt: "Det er en fransk uptempo sang, og på scenen vil jeg blive bakket op af en kvindelig sangerinde." Iflg. avisen Blick vil det være den tidligere sangerinde i bandet Tears, 31-årige Amanda Nicolic, der bliver det kvindelige islæt i det schweiziske bidrag.

Links: Schweiz

Sidst opdateret den 10.01.2010