ESC 2010 - Nyheder
Vukašin Brajic
Munja I Grom - Vukašin Brajic:
Bosnien-Hercegovina har valgt bidrag
Dato: 11.01.2010
Kilde: eurovision.tv


Vukašin Brajic
Når Oslo og Bærum i maj måned slår dørene op til den 55. udgave af Eurovision Song Contest 2010 vil Bosnien-Hercegovina blive repræsenteret af den 25-årige Vukašin Brajic og sangen 'Munja I Grom'.

Det er en intern ekspert-jury i BiHRT, der i dag valgte Vukašin Brajic og hans sang 'Munja I Grom' (Lyn og torden). Komponisten er Dino Šaran, en berømt bosnisk komponist og frontmand i det populære rockband Letu Štuke.

Den første offentlige fremførelse af bidraget vil ske den 7. marts i et specielt tv-program på BH1 med titlen 'BH Eurosong 2010'.

Vukašin Brajic blev født den 9. februar 1984. Han blev kendt i hjemlandet i talent-showet Operacija Trijumf, hvor han opnåede en andenplads. Under denne programserie opnåede han en enorm popularitet på grund af hans fantastiske stemme og scene-fremtræden.

Links: Bosnien

Sidst opdateret den 11.01.2010