ESC 2010 - Værtslandet
Det er tredje år Norge står som værtsland efter tidligere top-placeringer i 1985 og 1995. Udover de tre førstepladser kan Norge tælle en andenplads, en tredjeplads, to fjerdepladser og tre femtepladser. Samtidig har man rekord i antal sidstepladser, ikke færre end ni stykker, senest i 2004. Se hele listen her...
Jahn Teigen og Anita Skorgan er de to norske artister, der oftest forbindes med Eurovision Song Contest, idet de sammen eller hver for sig deltog i 1977, 1978, 1979, 1982 og 1983.
Det norske public service selskab hedder NRK. Om NRK er at sige, at selskabet blev dannet i 1933, og at det i dag er Norges største medie-hus. Hver dag bruger ikke mindre end 86 % af den norske befolkning et eller flere af NRK's progremmer, uanset om det er via radio, tv, internet eller mobiltelefon. Ialt er der ansat omkring 3,400 personer i NRK, der var et af de allerførste medlemmer af EBU.
Norge opnåede selvstændighed så sent som i 1905 efter en lang årrække at have indgået i en union med Sverige og tidligere at have været en del af det danske rige. Nationaldagen fejres med pomp og pragt den 17. maj. Der bor ca 4,8 millioner mennesker i Norge.
Oslo
Den norske hovedstad hed tidligere Kristiania/Christiania. Byen har ca. 580.000 indbyggere, men regner med forstadskommunerne kommer vi op omkring 860.000 indbygget. Klart Norges største by, men den næstmindste hovedstad i Norden, bare Reykjavik har færre indbyggere. Dog er Oslo nordens hastigst voksende by.
Byens grundlæggelse kan dateres til første halvdel af det 11. århundrede, og den blev hovedstad i 1314. Efter bybranden i 1624 blev byen flyttet nogle stenkast vestover og anlagt under navnet Christiania, mens det oprindelige Oslo beholdt sit navn som et område udenfor byen. Under byudvidelsen i 1859 blev forstaden Oslo indlemmet i Chrisitiania, og fra 1925 blev Oslo igen navnet på Norges hovedstad.
Byen ligger længst inde i Oslo fjord, omgivet af skovbeklædte stigninger. Karl Johans gate (navngivet efter den første svenske Bernadotte konge) er huvudgaden med flera officiella bygninger, butikker og stort folkeliv
Fornebu Arena
Efter de to tidligere gevinster i 1985 og 1995 blev Eurovision Song Contest afviklet i henholdsvis Grieghallen i Bergen i 1986 og i Oslo Spektrum i 1996.
Men denne gang har man valgt 'Hangaren' som Forenbu Arena kaldes i folkemunde. Betegnelsen Fornebu Arena er valgt på bekostning af det rigtige navn 'Telenor Arena' på grund af EBU's reklameregler omkring Eurovision Song Contest.
Fornebu/Telenor Arena, der ligger i Bærum i den sydlige del af Oslo, blev valgt på bekostning af Oslo Spectrum primært på grund af den større tilskuerkapacitet. Fornebu Arena er nordeuropas største indendørs stadion med plads til 15.000 tilskuere til fodboldkampe og 23.000 tilskuere til koncerter. Arenaen åbnede i februar 2009 og har siden haft godt 70.000 gæster til koncerter med bl.a. Tina Turner og AC/DC.
En række repræsentanter fra EBU besøgte Oslo i sommeren 2009 for deres første planlægningsmøde med NRK's Eurovision team. "Jeg synes Fornebu Arena er et godt valg som arena for Eurovision Song Contest 2010. Det er helt nyt med den allernyeste teknologi og ser ud til at kunne opfylde alle krav for at være vært for Europa's allermest populære tv-show", udtalte Svante Stockselius fra EBU.
Sidst opdateret den 01.01.2010