ESC 2011 - Nyheder

Rekord mange deltagere i Düsseldorf:
42 lande deltager - og Italien er finaleklar
Dato: 31.12.2010
Opd.: 08.01.2011
Kilde: eurovision.tv/


Eurovision.tv har for få øjeblikke siden annonceret, at deltagerantallet i ESC 2011 i Düsseldorf bliver 43 - altså det samme som i Beograd i 2008. Det er det højeste antal, der har været med.

Tidligere på året modtog vi meddelelsen om, at Italien satsede på at vende tilbage efter 13 års fravær, og dette er altså nu bekræftet. Og samtidig står det også fast, at både østrig, Ungarn og San marino tillige vender tilbage i 'familien'.

Læs også: Italien søger om at deltage i ESC 2011
Læs også: Hvem skal repræsentere Italien i 2011?

Slovakiet har tidligere på året meddelt, at de ikke regnede med at deltage, men de har altså fortrudt og møder nu op med i bidrag i Düsseldorf.

Se hele deltagerlisten her...

Det er samtidig besluttet at Italien skal træde direkte ind i finalen, ligesom det er tilfældet med Tyskland, Spanien, Storbritanien og Frankrig, under betegnelsen BIG FIVE.

Det betyder at 38 lande skal igennem semifinalerne for at kvalificere sig til finalen den 14. maj. Dermed kommer der 19 lande i hver semifinale, hvoraf ti kvalificerer sig til finalen.

Der foretages lodtrækning til fordeling i de to semifinaler den 17. februar. Endelig lodtrækning om startrækkefølgen sker når alle lande har valgt deres bidrag i slutningen af marts måned.

Opdateret den 8.11.: Slovakiet har nu endeligt meldt fra til Eurovision Song Contest 2011 i Düsseldorf. Deltagerantallet bliver derfor 42 lande. Det betyder også at der bliver henholdsvis 18 og 19 lande i de to semifinaler.

Sidst opdateret den 08.01.2011