ESC 2012 - Nyheder
Irland: RTÉ gentager formatet fra 2011 Jedward får Linda Martin som mentor Dato: 02.11.2011 Opd.: 03.11.2011 Kilde: esctoday.com/ |
Der har verseret et rygte om at tvillingerne Jedward skulle være valgt internt i RTÉ til at repræsentere Irland for andet år i træk. Det er altså ikke rigtigt. Derimod ligger det klart at de i hvert fald stadig er med i kampen. De vil nemlig være den ene af de fem artister eller grupper.
Læs også: Rygte: Gensyn med det høje irske hår
Tvillingerne John og Edward Grimes vil i kampen om billetten til Baku blive hjulpet frem af Linda Martin, der vandt Eurovision Song Contest for Irland tilbage i 1992 med Logan-hittet Why me? Det forlyder endvidere at Jedward vil forsøge sig med en sang skrevet af de samme der skrev Lipstick nemlig danskerne Lars Jensen og Martin Larson sammen med irkse Dan Priddy.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fremkommet oplysninger om de fire øvrige artister eller de resterende mentorer. Det forventes at det irske grandprix traditionen tro vil blive afviklet som en særudgave af "The Late Late Show", sandsynligvis i februar måned.
Opdateret den 3. november 2011:
I dag kom så navnene på de fire øvrige mentorer:
Julian Benson koreograf og agent
Greg French musik producer og sangskriver
Bill Hughes professionel musiker
Edele Lynch sanger og sangskriver.
Som forventet bliver finalen afholdt i The Late Late Show : Eurosong 2012; det bliver fredag den 24. februar 2012.
Året 2011 har været et forrygende år for de energiske brødre; efter deres flotte ottendeplads i Düsseldorf, den bedste placering for Irland i itallige år, har de været med i Big Brother i England, ligesom de har mødt den amerikanske præssident Barack Obama.
Links: Irland
Opdateret d. 3.11.2011