ESC 2013 - Nyheder
Friends Arena i Stockholm
SVT dropper Globen til Melodifestivalen 2013
MF finale i Friends Arena den 9. marts
Dato: 26.03.2012
Kilde: svt.se/


Finalen i Melodifestivalen 2013 vil blive afholdt i en helt ny arena; i modsætning til de tidligere mange år, hvor Globen i Stockholm har dannet ramme om Melodifestival-finale, har Sveriges Television besluttet at flytte den store galla-finale til den nybyggede Friends Arena i Solna.

Den nye arena er stadig under opførelse i Solna, der ligger i den nordvestlige del af den svenske hovedstad. Der bliver plads til mellem 15.000 og 65.000 tilskuere, afhøngig af hvliken type arrangement dert gælder. Det forventes at til Melodifestivalen bliver der plads til 50.000 på lægterne.

Det er den stadigt voksende interesse for at overvære Melodifestival finalen, der har fået SVT til at se sig om efter en arena med større kapacitet end Globen. Melodifestivalen er det mest sete show på svensk fjernsyn, og efterspørgslen efter billetter har tilsvarende været stigende.

Friends Arena vil slå sine porte op første gang den 27. oktober og bliver beskrevet som det mest moderne stadion i Europa. Kapaciteten til sportsarrangementer bliver 50.000 og til åbne koncerter kan man som sagt nå helt op til 65.000 tilskuere.

"Vi er ekstremt stolte over at få Melodifestival finalen til Friends Arena. Det er en meget vigtig begivenhed i svensk underholdningsindustri, og med den store kapacitet i Friends Arena vil vi være med til at endnu flere kan overvære denne," udtalte direktøren Thomas Per Lund i en pressemeddelelse.

Den nybyggede arena er bl.a. ejet af det svenske fodboldforbund og Solna Kommune.

Finalen i Melodifestivalen 2013 afholdes lørdag den 9. marts.

Friends Arene i Stockholm

Links: Sverige

Opdateret d. 1.7.2012