ESC 2013 - Nyheder
SVT ledelsesteam ESC 2013
Sveriges Television mander op til Eurovision 2013
Svensk super-team i spidsen for ESC
Dato: 06.01.2012
Kilde: eurovision.tv/


SVT ledelsesteam for ESC 2013
SVT har nu sat navn på de fire personer, der får det øverste ansvar for afviklingen af Eurovision Song Contest, der jo kom på svenske hænder da Loreen triumferede i Baku den 26. maj i år med sangen Euphoria. De fire navngivne personer går nu i gang med at planlægge verdens største musikkonkurrence.

I spidsen for teamet står Martin Österdahl som Exekutiv producer. Martin er 38 år og har tidligere arbejdet som projektleder ved Melodifestivalen. Nu får han det overordnede ansvar for både de tre gigantiske tv shows og hele organisationen omkring arrangemenetet.

Med i ledergruppen er også Christer Björkman (show producer), Christel Tholse Willers (head of relations) og Johan Bernhagen (head of production). Christel Tholse Willers får ansvaret for alt omkring produkter, nye medier, kommunikation og samordning. Johan Bernhagen får ansvar for selve tv-udsendelserne og tilsvarende produktioner mens Christer Björkman tager hånd om indholdet og udformningen af de tre tv shows.

Den første store opgave for ledelsesteamet bliver at finde ud af hvor showet kommer til at foregå. En overgang var der rygter om at man ville dele arrangementet op, så de to semifinaler og finalen ikke foregik i den samme arena, men den idé har Martin Österdahl skudt ned af praktiske grunde. Som tidligere nævnt står valget mellem Friends Arena i Stockholm og Malmö Arena.

Eurovision Song Contest 2013 bliver afholdt den 14., 16. og 18. maj. Det forventes at den valgte arena bliver annonceret i slutningen af sommeren.


Martin Österdahl med statuetten der beviser at Sverige vandt Eurovision Song Contest 2012

Links: Schweiz

Opdateret d. 25.6.2012