ESC 2013 - Nyheder
Melodifestivalen
Webjokeren droppes men erstattes af lignende koncept
Sverige: Få ændringer i Melodifestivalen
Dato: 26.06.2012
Kilde: svt.se/melodifestivalen


Webjokeren skrottes og erstattes af 'Allmänhetens tävling', og 'Svensktoppen nästa' bliver en ny indgangsbillet til Melodifestivalen i 2013. Det er nyhederne - men ellers er meget det samme i værtslandets planer for næste års konkurrence, der nu er offentliggjort af SVT.

Webjoker-konkurrencen, der blev indført i 2010, skulle give ukendte sangskrivere og artister en chance for at komme med i Melodifestivalen på lige fod med etablerede navne. Tanken var god men gennemførelsen har været genstand for meget kritik, og Webjoker-vinderne har ikke klaret sig synderligt godt i selve Melodifestivalen.

Derfor lægges Webjokeren nu på is og erstattes af 'Allmänhetens tävling.'

Konceptet bag 'Allmänhetens tävling' er det samme – komponister og tekstforfattere, der ikke tidligere har udgivet musik, kan indsende sine bidrag her – men i motsætning til Webjokeren skal vinderen ikke vælges af publikum via Internettet, men derimod plukkes ud internt i SVT.

Samtidig bliver en af deltagerne i næste års Melodifestival vinderen af Sveriges Radios talentkonkurrence 'Svensktoppen nästa 2012,' som afvikles i løbet af sommeren. Det arrangeres 25 delfinaler i Sveriges lokale P4-kanaler rundt om i landet, før en stor finale løber af stabelen på Liseberg i Göteborg den 26. august. I alt 950 nyskrevne sange er indsendt til denne konkurrencen, men vinderen vil få en helt ny sang at stille op med i Melodifestivalen.

Der deltager akkurat som de foregående år i alt 32 sange i Melodifestivalen 2013. Af disse vælges de 16 af juryen - den ene af disse bliver altså fra 'Allmänhetens tävling', mens de øvrige 15 vælges fra de etablerede sangskrivere. De sidste 16 bidrag er sange fra artister, der er specielt inviterede af SVT eller som SVT plukker ud blandt de sange der ikke opnåede valg hos juryen. 'Svensktoppen nästa'-vinderen får en sang fra denne del af sangene.

Udenlandske sangskrivere kan godt deltage, men kun i samarbejde med svenske komponister og tekstforfattere.

Indsendelse af bidrag til både 'Allmänhetens tävling' og den 'Almindelige konkurrence' skal ske ved at uploade en lydfil på SVT's hjemmeside svt.se i perioden fra den 3. til den 17. september.

Alle konkurrencereglene for Melodifestivalen 2013 findes her

Hvem skal efterfølge Loreen som vinder af Melodifestivalen?

Links: Sverige

Opdateret d. 1.7.2012