ESC 2013 - Nyheder

YLE klar med programmet til Uuden musiikin kilpailu
Tre finske delfinaler finder otte finalister
Dato: 25.11.2012
Kilde: esctoday.com, yle.fi/musiikki/umk


Den finske tv-kanal YLE har afsløret den nøjagtige plan for at finde frem til det finske bidrag ved ESC 2013 i Malmø. Der bliver transmitteret tre præsentationsprogrammer, tre delfinaler og en stor gallafinale den 9. februar med otte deltagende sange.

Ud af de indsendte bidrag har em jury udvalgt 12 bidrag, der skal kæmpe om retten til at forsvare de blå-hvide farver i Malmø i maj måned. Disse bidrag skulle blive offentliggjort næste mandag den 3. december.

UMK 2013 værter Efter jul vil tv-seerne få en nærmere præsentation af de 12 bidrag og artisterne. Det sker den 27. december, og de efterfølgende to torsdag vil man kunne se hvordan de fire dommer i juryen blive præsenteret for de tolv bidrag.

Fra den 17. januar vil der blive afholdt tre delfinaler; de sendes live fra club Cirkus i Helsinki og fra hver delfinale vil to sange gå videre til finalen. Der uddeles yderligere to wildcard, hvorefter startfeltet til finalen vil udgøre otte sange.

Værter under alle tv-shows bliver Ile Uusivuori og Anne Lainto.

UMK 2013 jury Der er også sat navne på de fire dommere i juryen, der samtidig fungerer som en slags mentorer for artisterne. Juryen består af Toni Wirtanen, Redrama, Aija Puurtinen og Tomi Saarinen.

De er alle fire en del af den finske musikindustri, enten som aktive artister eller som tilknyttet musikbrancehn på anden måde. De udtaler som med en mund at de glæder sig overordentligt til at give de deltagende artister en konstruktiv kritik.

Det samlede program for "Uuden musiikin kilpailu 2013" ser således ud.

03. december: Deltagerne offentliggøres
27. december: UMK top 12 præsenteres
03. januar: Dommerne møder deltagerne
10. januar: Dommerne møder deltagerne
17. januar: Delfinale I i club Circus i Helsinki
24. januar: Delfinale II i club Circus i Helsinki
31. januar: Delfinale III i club Circus i Helsinki
09. februar: Finale i Barona Arena, Espoo

Links: Finland

Opdateret d. 25.11.2012