ESC 2013 - Nyheder
Amandine Bourgeois
L'enfer et moi; sådan hedder det franske bidrag
Frankrig har valgt Amandine Bourgeois
Dato: 22.01.2013
Kilde: esctoday.com/


France 3 har ifølge esctoday.com her til aften bekræftet, at Frankrig lader sig repræsentere i Eurovision Song Contest 2013 i Malmø af sangerinden Amandine Bourgeois, der vil synge sangen L'enfer et moi (Helvede og mig). Amandine er valgt internt i France 3

Den 33-årige Amandine er både kendt og elsket i sit hjemland, hvor hun for alvor strøg til tops da hun vandt den 6. udgave af talent-programmet 'Nouvelle Star' (Ny stjerne).

Amandine fik sit allerførste album med titlen '20 m2' på gaden i 2009; Det solgte 60.000 albums i Frankrig og over 70.000 i resten af Europa. Hendes andet album, Sans amour mon amour udkom sidste år.

Valget af Amandine som Frankrigs repræsentant i Malmø forgik i sidste uge, hvor en komite bestående af en række personer fra den franske musik industri, sangskrivere, komponister, artister og producere, mødtes med repræsentanter fra France Television.

France 3 har ikke oplyst hvornår det franske bidrag kan høres første gang. Men i mellemtiden kan vi høre sangen Envie d'un manque de problémes.

Links: Frankrig

Opdateret den 1.2.2013