Eurovision Song Contest er Europas største fjernsyns-udsendte underholdningsshow, og svensk tabloidpresse har længe spekuleret i hvem der ville få den noble oppgave at lede finalen i Malmø om 107 dager. Aftonbladet har spekuleret i om nogen af svenskenes største internationale kendiser, som Hollywood-skuespillerne Alexander Skarsgård og Dolph Lundgren, kunne være aktuelle. Men nu er det altså klart at det bliver den 42-årige Petra Maria Mede, der får jobbet. Petra Mede er stand up komiker, skuespiller og programvært. Hun er måske et relativt ukendt navn udenfor Sveriges grænser, men hun har tidligere været vært på det svenske grandprix, Melodifestivalen; det var i 2009, hvor hun ligesom i Malmø i maj måned stod alene med værts-jobbet. Svenskenres MGP-general, Christer Björkman, der i Malmø har jobbet som Show producer, forsikrer om at Mede var et soleklart valg. - "Hendes navn kom op på de allerførste møder vi havde om Eurovision efter Loreens sejr i Baku, og selv om vi selvfølgelig har udfordret det siden blev det alligevel hængende. Og allerede tidligt på efteråret havde vi lagt os fast på Petra." På dagens pressemøde lovede Petra Mede at hun ikke vil 'kaste nogen legemdel ind for at være interessant' og henviste dermed til Janet Jacksons 'bryst-ops' i forbindelse med Superbowl for nogen år siden, hvilket satte hele det puritanske USA i kog. Da hun blev spurgt om nogle grandprix-sange hun specielt holder af nævnte hun bl.a. Brødrene Olsens Fly on the Wings of Love, som hun også sang et par linier af. Det er femte gang, at Sverige er vært for Eurovision Contest. I 1975 og 2000 var Stockholm værtsby og i 1985 Göteborg. Malmö var vært i 1992 og altså nu igen her i 2013. Semifinalerne er 14. og 16. maj, mens finalen finder sted den 18. maj.
Biografi I 2005 vandt hun en amatørkonkurrence som standup-komiker, og det satte gang i en ny karriere. Allerede året efter arbejdede hun fuldtid som komiker, og i 2009 kåres hun i Sverige til Årets kvindelige komiker. Petra Mede har også en skuespillerkarriere og har medvirket som programvært eller skuespiller i adskillige svenske TV-programmer. Hun har endda haft sit helt eget show på det svenske TV3.
Links: svt.se/ Opdateret den 1.2.2013 |