ESC 2013 - Nyheder
Dina Garipova
What if: Dina Garipova gør klar til Malmø i maj
Russisk sang lækket - rygter om plagiat?
Dato: 24.02.2013
Kilde: eurovision.tv/


Dina Garipova repræsenterer Rusland
Planen var at det russiske bidrag til Eurovision Song Contest 2013 What if med Dina Garipova skulle spilles offntligt første gang klokken 18:00 i aften. Men allerede ved middagstid var sangen at finde forskellige steder på nettet. Nu bliver den tilsyneladende anklaget for plagiat af en fem år gammel sang med titlen Carried Away.

Det er Eurovision-sitet Oikotimes, der har bragt ligheden mellem de to sange frem. Og hvis man lytter til de to sange er der da også klare lighedspunkter omkring især omkvædet. Døm selv på de to videoer herunder.

En potentiel plagiat-skandale lurer således omkring det uploadede russiske bidrag. Nu er det jo ikke første gang at bidrag til Eurovision Song Contest anklages for plagiat, det sker regelmæssigt hvert eneste år. Og hvorvidt ligheden mellem de to bidrag er så stor at der er tale om plagiat vil jeg overlade til eksperterne at dømme.


Optakt
Channel One Russia har som tidligere fortalt valgt den 21-årige 'Voice of Russia' vinder Dina Garipova til at forsvare de russiske farver ved Eurovision Song Contest 2013 i Malmø i maj måned. I dag vil vi for første gang blive præsenteret for det russiske bidrag, der har fået titlen What if.

Sangen, der er skrevet af to svenske sangskrivere Gabriel Alearson og Joakim Björnberg i samarbejde med den russiske musiker Leonid Gutkin, får premiere i et kendt russisk tv-show med titlen 'Søndagstid'. Det sker i aften på Channel One klokken 18:00 (21:00 lokal tid).

Der vil også blive sendt et interview med Dina. Det hele er dog indspillet på forhånd, det skete i Channel One's studier i Moskva i torsdags.

Det skulle være muligt at følge programmet live her...

Dina blev for alvor kendt i Rusland da hun vandt det populære reality talent show The Voice i Rusland i december sidste år; i finalen opnåede hun 54% af tv-seernes stemmer. Hun stammer fra den russiske region Tatarstan og hun har sunget lige siden hun var seks år gammel. Hun optræder med sange på fem forskellig sprog, nemlig tatar, russisk, italiensk, fransk og engelsk.

Links: Rusland

Opdateret den 24.2.2013