ESC 2013 - Nyheder
Birgit Õigemeel
Eesti Laul 2013: 20 sange dystede om turen til Malmø
Estland valgte: Det blev Birgit Õigemeel
Dato: 03.03.2013
Kilde: eurovision.tv/


Birgit Õigemeel klar til Malmø
Det bliver 24-årige Birgit Õigemeel der skal forsvare de estiske sort-blå-hvide farver ved Eurovision Song COntest 2013 i Malmø i maj måned. Det blev resultatet, da finalen i Eesti Laul lørdag aften rullede over de estiske tv-skærme. Det var andet år Birgit prøvede lykken i Eesti Laul, og denne gang gik hun altså hele vejen.

Der var ellers lagt op til at den noget særprægede sang Meiecundimees üks Korsakov läks eile Lätti fra Winny Puhh skulle gøre sig godt i det estiske grandprix, men overraskende nok klarede den sig ikke frem til finalen men måtte nøjes med en tredjeplads. Det blev i stedet en dame-dyst om tv-seernes stemmer mellem Birgit Õigemeel og Grete Paia som den førstnævnte altså klarede sig bedst ud af.

Ligesom i Baku, hvor Estland stillede med Ott Lepland og sangen Kuula, bliver det altså et ballade-år for Estland i år. Sangen Et uus saaks alguse er skrevet af Mihkel Mattisen og Silvia Soro, og den vil ligesom det det danske bidrag deltage i første halvdel af den første semifinale i Malmø den 14. maj.


Optakt
Estlands bidrag til Eurovision Song Contest 2013 i Malmø i maj måned findes i aften, hvor vinderen af Eesti Laul 2013 kåres. Der blev forinden afholdt to semifinaler med 10 deltagere i hver. I alt ti bidrag er klar til aftenens finale.

ERR modtog i alt 157 bidrag og ud af disse blev valgt 20 sange til at deltage i de to semifinaler. Fem sange fra hver semifinale går videre til finalen, valgt ved en kombineret jury- og tele-afstemning.

Showet foregår i Nokia Concert Hall i Tallinn og starter klokken 20:35 og du kan følge med på eurovision.tv eller online her...

1. Rolf Roosalu - With U
2. Liisi Koikson ja Söörömöö - Üle vee
3. Rasmus Rändvee & Facelift Deer - Dance
4. Elina Born - Enough
5. Põhja-Tallinn - Meil on aega veel
6. Kõrsikud - Suuda öelda ei
7. Birgit Õigemeel - Et uus saaks alguse
8. Teele/Tuuli/ULA & DrumAttack - Ring the alarm
9. Winny Puhh - Meiecundimees üks Korsakov läks eile Lätti
10. Grete Paia - Päästke noored hinged

Du kan høre alle tyve sange på ERR's hjemmeside her...

Rolf Roosalu Liisi Koikson ja Söörömöö Facelift Deer Elina Born Põhja-Tallinn KõrsikudBirgit Õigemeel Teele/Tuuli/ULA & DrumAttack Winny Puhh Grete Paia

Links: Estland

Opdateret den 3.3.2013