ESC 2013 - Nyheder
KDAM Eurovision 2013
Seernes favorit fik 0 points af den israelske jury
Moran Mazor vandt KDAM Eurovision
Dato: 07.03.2013
Kilde: eurovision.tv/


Moran Mazor vandt KDAM
Efter tre delfinaler og en opsamlingsfinale var det torsdag aften blevet tid til finalen i årets israelske grandprix, KDAM Eurovision 2013. Ti sange var med i det endelige opgør om at repræsentere Israel i Eurovision Song Contest 2013 i Malmø i maj måned. Vinder blev Moran Mazor og sangen Rak bishvilo.

Vinder af KDAM Eurovision 2013 blev udpeget efter en kombineret jury- og seer-afstemning, og vinder blev Moran Mazor og sangen Rak bishvilo. Moran vil herefter repræsentere Israel i Eurovision Song Contest 2013 i Malmø i maj måned.

Vinderen af tv-seernes sms-afstemning blev Shany Zamir og sangen Forever, men da hun fik 0 points fra juryen blev hun klart overhalet af juryens favorit Moran Mazor, der blev nummer to i seernes afstemning.



Optakt
Efter tre delfinaler og en opsamlingsfinale er det i aften blevet tid til finalen i årets israelske grandprix, KDAM Eurovision 2013. Ti sange er med i det endelige opgør oml at repræsentere Israel i Eurovision Song Contest 2013 i Malmø i maj måned.

En af de artister, der klarede kvalifikationen til aftenens finale, har trukket sit bidrag ud af konkurrencen. Det er Kathleen Reither, der allerede efter de første to delfinaler brokkede sig over, at et par af de fem medlemmer af juryen favoriserede artister, som de i forvejen havde arbejdet sammen med. Hun erstattes i finalen af Niki Goldstein.

Aftenens show starter klokken 20:00 fra Broadcast TV Studios i Holon med Orna Datz & Ron Shachar som værter. Showet vil kunne følges live på nettet her...

Her er de ti sange i finalen:

1. Judah Gavra - We're beautiful
2. Moran Mazuz - Give me a sign
3. Ron Weinreich - Love is one
4. Shany Zamir - Forever
5. Hila Ben David - Beautiful
6. Ran Sandler - Find a way
7. Meital de Razon & Asi Tal - Toda la noche
8. Moran Mazor - Rak bishvilo
9. Vladi Bleiberg - We are free
10. Niki Goldstein - We are one

Her er samtlige 30 sange, der oprindelig var med:

Links: Israel

Opdateret den 8.3.2013