ESC 2013 - Nyheder
OGAE International
De europæiske fans tror fuldt og fast på Emmelie
Danmark sejrer klart i OGAE afstemning
Dato: 07.05.2013
Kilde: ogaeinternational.com/


OGAE International
Den årlige afstemning blandt de 39 medlemmer af grandprix-fan netværket OGAE (Organisatión Génerale des Amateurs Eurovision) er slut, og som det allerede tidligt stod klart blev det Danmarks bidrag 'Only Teardrop' der blevet den endelige vinder af afstemninge.

Og det blev faktisk en ganske overbevisende sejr, idet hele 18 af de 39 klubber gav Danmark top-karakteren 12. Og da der var points til Danmark fra samtlige klubber blev det i alt til overvældende 374 points til Ammelie, kun ét point mindre end Looren hentede hjem i sidste års afstemning.

På andenpladsen fik San Marino med Valentina Monetta og sangen 'Crisalide' 282 points, mens norske Margaret Berger og 'I feed you my love' kom ind på tredjepladsen med 269 points. Sidste års vinderland Sverige fik en samlet niendeplads, Island blev nummer 12 mens finske Krista endte som nummer 17. Fire lande endte helt uden points i afstemningen.

Top 15 i årets OGAE afstemning ser således ud: 1. 374 points - Danmark
2. 282 points - San Marino
3. 269 points - Norge
4. 195 points - Tyskland
5. 177 points - Italien
6. 147 points - Holland
7. 119 points - Ukraine
8. 119 points - Storbritanien
9. 103 points - Sverige
10. 83 points - Rusland
11. 61 points - Azerbaijan
12. 41 points - Island
13. 37 points - Georgien
14. 32 points - Israel
15. 30 points - Schweiz

Du kan se hele afstemningsresultatet her...

.

Opdateret den 7.5.2013