ESC 2016 - Nyheder
Melodifestivalen
Sidste frist for bidrag er den 16. september
SVT gør klar til Melodifestivalen 2016
Dato: 27. juni 2015
Kilde: esctoday.com


Melodifestivalen
Hvis man har ambitioner om at være med i Melodifestivalen 2016, kan man godt begynde at gøre sig klar. For den 16. september er sidste frist for at indsende sine forslag til hvordan det svenske bidrag til ESC 2016 skal lyde. Herefter vil den svenske tv-kanal med grandprix-general Christer Björkmann i spidsen begynde arbejdet med at sammensætte startfeltet.

Ligsom i år vil startfeltet til Melodifestivalen 2016 bestå af 28 bidrag der findes således:

Ordinarie tävling - Sangskrivere der tidligere har udgivet musik kan tilmelde sig her. Op til 13 bidrag udvælges blandt de indsendte bidrag i denne gruppe.

Allmänhetens tävling – Sangskrivere der ikke tidligere har udgivet musik kan deltage her. Mindst ét og op til fem bidrag vil deltage i Melodifestivalen.

Inviteret af SVT - Fjorten bidrag vil blive indsendt af specielt indbudte artister og/eller sangskrivere. Disse kan også vælge blandt indsendte bidrag der ikke er valgt i 'Ordinarie tävling'. For fjerde år i træk vil vinderen af talentkonkurrencen 'Svensktoppen Nästa' være artist på et af disse 14 bidrag.

Interesserede sangskrivere kan læse mere om reglerne her... og der er åbent for at indsende bidrag i perioden fra den 1. til den 16. september.

I forbindelse med fremlæggelse af reglerne siger MF-general Christer Björkman til svt.se: "Vi er så stolte og glade over sejren i Eurovision Song Contest i Wien. Nu gør vi klar til en ny sæsson i Melodifstivalen, og vi satser på endnu en topplacering, denne gang på hjemmebane. Som sædvanlig efterlyser vi sange på forskellige sprog i forskellige genrer og stilarter. Mangfoldighed og variation er en bærende del af Melodifestivalen."

Vinderen vil repræsentere Sverige i Eurovision Song Contest 2016, der jo afholdes på hjemmebane efter Måns' triumf i Wien i maj måned. De foreløbige datoer er den 10., 12. og 14. maj.

Links: Sverige

Opdateret d. 21.7.2015