ESC 2016 - Nyheder
Friends Arena
Programmet for Melodifestivalen 2016 ligger nu klar
Svensk finale i Friends Arena 12. marts
Dato: 16. september 2015
Kilde: eurovision.tv


Svensk finale i Friends Arena
I dag udløb fristen for at indsende bidrag til Melodifestivalewn 2016. Ikke mindre end 2.450 spritnye svenske sange er med i opløbet om at forsvare de svenske farver på hjemmebane i maj måned næste år. Samtidig ligger programmet for den svenske konkurrnce klar; der er finale i Friends Arena den 12. marts.

Melodifestivalen afholdes traditionen tro over seks uger med fire delfinaler, en opsamlingsfinale samt en stor finale i Friends Arena. Programmet for Melodifestivalen ser således ud:

• Del-finale 1: 6. februar i Göteborg, Scandinavium
• Del-finale 2: 13. februar, Malmö, Malmö Arena
• Del-finale 3: 20. februar, Norrköping, Himmelstalundshallen
• Del-finale 4: 27. februar, Gävle, Gavlerinken Arena
• Andra chancen: 5. marts, Halmstad, Halmstad Arena
• Finale: 12. marts, Stockholm, Friends Arena

Lidt ærgerligt for danskere med hang til svensk 'schlager' falder delfinalen i Malmö sammen med det danske Melodi Grand Prix den 13. februar.

Ud af de 2.450 bidrag, der er indsendt til Melodifestivalen 2016, er de 1.982 modtaget i den 'Ordinarie tävling', hvorfra 14 bidrag vil blive fundet. De sidste 468 bidrag er tilmeldt til 'Allmänhetens tävling', der er sikret mindst én plads i de fire delfinaler.

Første artist er på plads
Gruppen Smajling Swedes, der består af Arvid Ångtröm, Dennis Babic og Oscar Juhola, er allerede udvalgt til at deltage i Melodifestivalen. De deltog i finalen i 'Svensktoppen nästa 2016', og selv om de ikke vandt blev de af en jury tildelt et wildcard til Melodifestivalen. Deres musik er i Tropical House genren.

"Smajling Swedes er et ungt og spændende band med et unikt udtryk. Det bliver spændende at følge deres udvikling fremad og i første omgang i Melodifestivalen 2016," udtaler Christer Björkman, der var med i juryen i 'Svensktoppen nästa'.


Smajling Swedes

Links: Sverige

Opdateret d. 19.9.2015