ESC 2016 - Nyheder
Festivali i Këngës
Fredag startede Eurovision-sæsonen for alvor
Albanien: Festivali i Këngës semifinale I
Dato: 26. december 2015
Kilde: eurovision.tv


Festivali i Këngës
Juleaften er overstået, og mens de fleste danske familier lader op til sild og snaps på landets julefrokostborde, gav Albanien sig fredag aften i kast med den 54. udgave af Festivali i Këngës. 30 sange deltager fordelt i to semifinaler, og vinderen vil repræsentere Albanien i Eurovision Song Contest 2016.

Her er video af de 15 bidrag; hvilke 9 sange der går videre til søndagens finale afsløres først søndag formiddag sammen med resultatet fra den anden semifinale.


I Albanien afvikler RTSH i aften kl. 20:45 den første af to semifinaler i den 54. udgave af Festivali i Këngës. Det foregår i Kongres-paladset i Tirana med Pandi Laço, Gresa Pallaska & Blerta Tafani som gennemgående værter, og disse 15 bidrag dyster om ni pladser i finalen:

01. Egzon Pireci – Triumf
02. Simbol – Artiste
03. Voltan Prodani – Dëgjoje këngën o atë
04. Adrian Lulgjuraj – Jeto dhe ëndërro
05. Sigi Bastri – Engjëll i lirë
06. Dilan Reka – Buzëqesh
07. Luiz Ejlli – Pa mbarim
08. Nilsa Hysi – Asaj
09. Orgesa Zaimi – Një shishe në oqean
10. Erga Halilaj – Monolog
11. Florent Abrashi – Të ndjek çdo hap
12. Teuta Kurti – Në sytë e mi
13. Kozma Dushi – Një kafe
14. Aslajdon Zaimaj – Merrmë që sot
15. Egert Pano – Mos ik

Hvis du ikke har andet for kl. 20:45 i aften kan du følge med live her...

Den anden semifinale finder sted i morgen aften, og søndag aften er det så tid til at finde vinderen i den store finale.

Læs også: Lyt til 30 sange fra Festivali i Këngës 54

'Festivali i Këngës' blev afholdt første gang i 1962 og har været afholdt hvert år lige siden, og traditionen tro altid i december måned. Den allerførste vinder, Vaçe Zela (1939-2014) vandt imponerende 11 gange, senest i 1980.

Efter festivalen i 1972 blev arrangørerne anklaget for at være 'statens fjender' og for at tillade amoralske tekster i festivalen, og fra da af og indtil kommunismens fald i starten af 90'erne var festivalen underlagt strenge censor-regler.

Indtil 1999 var Festivali i Këngës det største musik event i Albanien, men efter at andre konkurrencer som f.eks. Top Fest og Kënga Magjike blev introduceret, begyndte festivalens popularitet at svinge. Dette blev dog ændret da Albanien begyndte at deltage i Eurovision Song Contest i 2004 og vinderen af Festivali i Këngës blev udnævnt som Albaniens repræsentant.

Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden debuten i 2004. Det er blevet til to top-ti placeringer, nemlig i debut-året 2004, hvor Anjeza Shahini opnåede en syvendeplads med sangen 'The Image Of You', og i 2012 hvor det blev til en femteplads til Rona Nishliu og 'Suus'. Senest blev det til en syttendeplads i finalen for Elhaida Dani med 'I'm Alive'.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.


Gresa Pallaska, Pandi Laço & Blerta Tafani er gennemgående værter ved Festivali i Këngës 54

Links: Albanien

Opdateret d. 26.12.2015