ESC 2016 - Nyheder
Elísabet Ormslev
Söngvakeppnin: Hvem skal synge for Island i maj?
Island har fundet seks finalister
Dato: 13. februar 2016
Kilde: eurovision.tv


Elísabet Ormslev
RÚV modtog i alt 260 bidrag til årets nationale grandprix. Tolv af disse er udvalgt til at deltage i de to semifinaler, og lørdag gik det så løs fra Reykiavik med den anden semifinale. Tre af aftenens seks bidrag gik videre til finalen.

Det var en ren seer-afstemning der afgjorde, hvilke tre sange der gik videre til finalen, der afholdes den 20. februar. De tre finalister er:

1. Alda Dís Arnardóttir - Augnablik
2. Elísabet Ormslev - Á ný
6. Þórdís & Guðmundur - Spring yfir heiminn

Greta Salóme, der repræsenterede Island i 2012 med sangen 'Never Forget', er sangskriveren bag sangen Á ný, og da hun også kvalificerede sig fra den første semfinale, hvor hun både sang og skrev sangen Raddirnar, har hun to sange med i finalen.

Finalefeltet ser herefter således ud:

1. Alda Dís Arnardóttir - Augnablik
2. Elísabet Ormslev - Á ný
3. Þórdís & Guðmundur - Spring yfir heiminn
4. Raddirnar - Greta Salóme Stefánsdóttir
5. Hugur minn er - Hjörtur Traustason og Erna Hrönn Ólafsdóttir
6. Óstöðvandi - Karlotta Sigurðardóttir

Det forventes dog at finalefeltet kommer til at indeholde syv sange. Der bliver traditionelt udvalgt et wildcard blandt de seks bidrag, der ikke gik videre. RÚV forventes at offentliggøre det en af de nærmeste dage.


Optakt
Semifinalerne sendes live fra Háskólabíó i Reykjavik med Ragnhildur Steinunn Jónsdóttir og Guðrún Dís Emilsdóttir som værter. Ved de to semifinaler vil de tre finalister blive valgt alene ude fra tv-seernes stemmer.

Læs også: Island fandt de første tre finalister

Efter begge semifinaler vil en fagjury udpege et enkelt wildcard blandt de resterende seks sange, så der bliver syv sange i finalen den 20. februar, der sendes fra Laugardalshöll.

Showet starter kl. 21:00, og du kan følge med på RUVs hjemmesider her...

1. Alda Dís Arnardóttir - Augnablik
2. Elísabet Ormslev - Á ný
3. Pálmi Gunnarsson - Ég leiði þig heim
4. Erna Mist & Magnús Thorlacius - Ótöluð orð
5. Helgi Valur Ásgeirsson - Óvær
6. Þórdís & Guðmundur - Spring yfir heiminn

Blandt deltagerne i dagens semifinale finder vi især ét genkendeligt navn, nemlig Pálmi Gunnarsson, der helt tilbage i 1986 deltog som en del af gruppen ICY, der som Islands allerførste bidrag deltog med "Gleðibankinn". Det blev til en 16. plads til trioen, der også omfattede Eiríkur Hauksson (ESC 1991 og 2007).

Elísabet Ormslevs bidrag 'Á ný' er skrevet af Greta Salóme, der sidste lørdag kvalificerede sig til finalen med sangen Raddirnar, som hun også selv har skrevet. Greta repræsenterede Island i 2012 sammen med Jónsi med sangen 'Never Forget'. Sangen kvalificerede sig til finalen hvor den dog skuffende blev nummer 20.

Du kan høre alle de islandske sange her...

Island og RUV fejrer også sit 30.års-jubilæum for deltagelse i Eurovision - og i den anledning vil flere gæsteartister optræde både i semfiinalene og i finalen. Til aftenens semifinale kommer Högni Egilsson fra bandet Hjaltalín samt Pollapönk (ESC 2014).

Alda Dís Arnardóttir Elísabet Ormslev Pálmi Gunnarsson Erna Mist & Magnús Thorlacius Erna Mist & Magnús Thorlacius Helgi Valur Ásgeirsson Þórdís & Guðmundur Þórdís & Guðmundur

Island i Eurovision Song Contest
Island debuterede i Eurovision Song Contest i 1986 og har i alt været med 28 gange. Island har endnu ikke vundet konkurrencen men to gange har det været snublende nær, nemlig i 1999 (Selma - All Out Of Luck) og 2009 (Yohanna - Is It true), hvor det begge gange er blevet til en andenplads.

Sidste år blev det en skuffende 15. plads i semifinalen til María Ólafs og sangen 'Unbroken'.

Den 61. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Globen i Stockholm med to semifinaler den 10. og 12. maj og den store finale lørdag den 14. maj 2016.

Links: Island

Opdateret d. 15.2.2016