ESC 2017 - Nyheder
Krista Siegfrieds og Mikko Silvennoinen
Krista Siegfrieds bliver vært ved UMK 2017
Finland: Lyt til alle 10 UMK-bidrag
Dato: 26. november 2016
Kilde: eurovision.tv


Krista Siegfrieds og Mikko Silvennoinen
I modsætning til de foregående år har YLE besluttet, at det lokale grandprix Uuden Musiikin Kilpailu 2017 (UMK) afholdes efter samme koncept som i Danmark, nemlig med ét stort spektakulært show med ti sange. Det sker den 28. januar i Espoo Metro Areena med Krista Siegfrieds som vært.

Sidste frist for at indsende bidrag til det lokale grandprix i Finland var den 23. september, og YLE har nu løftet sløret for hvilke ti sange der stadig er med i kampen om at repræsentere Finland i Eurovision Song Contest 2017. De ti sange blev præsenteret på et pressemøde.

Alva – Arrows
Anni Saikku – Reach out for the sun
Club La Persé – My little world
Emma – Circle of light
Günther & D’Sanz – Love yourself
Knucklebone Oscar & The Shangri-La Rubies – Caveman
Lauri Yrjölä – Helppo elämä
My First Band – Paradise
Norma John – Blackbird
Zühlke – Perfect villain

Teksten fortsætter under videoen

Blandt deltagerne nikker nogen måske genkendende til navnet Günther, der i 2004 havde et stort hit med “Ding Dong Song”. Den svenske sanger med det borgerlige navn Mats Söderlund deltog i Melodifestivalen i 2006 med sangen “Like Fire Tonight”, som dog ikke nåede videre fra semifinalen.

Det finske grandprix afvikles den 28. februar i Espoo Metro Areena med Krista Siegfrieds som vært. Krista repræsenterede Finland i Eurovision 2013 i Malmö, hvor hun fik en skuffende 24. plads i finalen med sangen 'Marry me'. Krista var også vært i UMK 2016, hvor hun desuden deltog i den svenske Melodifestivalen med sangen “Faller”.

Finland i Eurovision Song Contest
Finland debuterede i Eurovision Song Contest i 1961 og har i alt været med 50 gange. Det er blevet til en enkelt sejr i verdens største musikkonkurrence, nemlig i 2006 i Athen hvor legendariske Lordi gav resten af startfeltet baghjul med sangen 'Hard Rock Hallelujah'.

Sidste år blev UMK vundet af Sandhja med sangen 'Sing It Away'. Det blev til en skuffende 15. plads i den første semifinale i Stockholm, og Finland var derfor ikke med i finalen

Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.

Links: Finland

Opdateret d. 30.11.2016