ESC 2017 - Nyheder
Eurovision: You Decide
I aften: Eurovision: You Decide.
UK: Seks sange dyster om turen til Kyiv
Dato: 27. januar 2017
Kilde: esctoday.com


Eurovision: You Decide
Programmet 'Eurovision: You Decide' er tilbage i Storbritanien, hvor seks bidrag i aften dyster om billetten til Eurovision i maj og retten til at svinge Union Jack fra scenen i Kyiv. Showet sendes live fra Eventim Hammersmith Apollo i London med Mel Giedroyc som vært.

Det er anden gang at Storbritanien anvender konceptet 'Eurovision: You Decide' til at finde det britiske bidrag til Eurovision, og det er også anden gang at det bliver Mel Giedroyc, der selv er en inkarneret fan af Eurovision, der vil gelejde tv-seerne og publikum i salen gennem aftenen.

Showet starter kl. 20:30 på BBC 2, og du kan følge med her...

De seks bidrag vil blive bedømt af et ekspertpanel bestående af Sophie Ellis-Bextor, Bruno Tonioli og Cece Sammy. Ekspertpanelet vil desuden indgå i en fagjury på i alt otte medlemmer. Vinderen vil blive fundet efter en kombineret tele- og jury-afstemning (50/50%)

Læs også: Seks bidrag klar til 'You Decide' i Storbritanien

De seks bidrag, der blev afsløret i et radioprogram i starten af ugen, består af unge talentfulde artister, der alle tidligere har deltaget i X Factor:

1. Olivia Garcia - Freedom Hearts
2. Holly Brewer – Wish I loved you More
3. Lucie Jones – Never give up on you
4. Danyl Johnson – Light up the world
5. Salena Mastroianni – I don’t wanna fight
6. Nate Simpson – What Are We Made Of

Sangen 'Never give up on you', der synges af Lucie Jones, er skrevet af den danske Eurovision-vinder Emmelie de Forest sammen med danske The Treatment (der også er involveret i Salena Mastroinni's sang 'I d'ont wanna fight') og engelske Lawrie Martin.

Du kan høre de seks sange på BBC's hjemmeside her...

Under aftenens show vil der være gæsteoptræden af norske Alexander Rybak, der jo som bekendt vandt Eurovision Song Contest i 2009 med sangen 'Fairytale'. Derudover vil det britiske pop rock band The Vamps optræde med nummeret 'All Night'.

Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.

Links: Storbritanien

Opdateret d. 27.1.2017