ESC 2017 - Nyheder
Lucie Jones
Emmelie de Forest klar til Eurovision som sangskriver
Lucie Jones vandt det britiske grandprix
Dato: 27. januar 2017
Kilde: esctoday.com


Lucie Jones klar til Eurovision
Programmet 'Eurovision: You Decide' var tilbage i Storbritanien fredag aften, hvor seks bidrag dystede om billetten til Eurovision i maj. Vinder blev Lucie Jones og sangen 'Never give up on you', der har danske Emmelie de Forest som den ene af sangskriverne.

Fire år efter at hun vandt Eurovision Song Contest i Malmö er danske Emmelie de Forest nu klar til endnu en tur i Cirkus Eurovision.

Denne gang bliver det som sangskriver, da Lucie Jones fredag aften vandt det britiske grandprix 'Eurovision: You Decide' med sangen 'Never give up on you'. Den er skrevet af Emmelie de Forest sammen med danske The Treatment og britiske Lawrie Martin.

25-årige Lucie Bethan Jones er model, skuespiller og sanger. Hun haft haft flere roller i West End: hun spillede Maureen i Rent og har haft store roller som Elle Woods i Legally Blonde og som Molly i Ghost: The Musical.

Hun deltog i UK X Factor 2009, hvor hun endte med en syvendeplads.


Optakt

Det er anden gang at Storbritanien anvender konceptet 'Eurovision: You Decide' til at finde det britiske bidrag til Eurovision, og det er også anden gang at det bliver Mel Giedroyc, der selv er en inkarneret fan af Eurovision, der vil gelejde tv-seerne og publikum i salen gennem aftenen.

Showet starter kl. 20:30 på BBC 2, og du kan følge med her...

De seks bidrag vil blive bedømt af et ekspertpanel bestående af Sophie Ellis-Bextor, Bruno Tonioli og Cece Sammy. Ekspertpanelet vil desuden indgå i en fagjury på i alt otte medlemmer. Vinderen vil blive fundet efter en kombineret tele- og jury-afstemning (50/50%)

Læs også: Seks bidrag klar til 'You Decide' i Storbritanien

De seks bidrag, der blev afsløret i et radioprogram i starten af ugen, består af unge talentfulde artister, der alle tidligere har deltaget i X Factor:

1. Olivia Garcia - Freedom Hearts
2. Holly Brewer – Wish I loved you More
3. Lucie Jones – Never give up on you
4. Danyl Johnson – Light up the world
5. Salena Mastroianni – I don’t wanna fight
6. Nate Simpson – What Are We Made Of

Sangen 'Never give up on you', der synges af Lucie Jones, er skrevet af den danske Eurovision-vinder Emmelie de Forest sammen med danske The Treatment (der også er involveret i Salena Mastroinni's sang 'I d'ont wanna fight') og engelske Lawrie Martin.

Du kan høre de seks sange på BBC's hjemmeside her...

Under aftenens show vil der være gæsteoptræden af norske Alexander Rybak, der jo som bekendt vandt Eurovision Song Contest i 2009 med sangen 'Fairytale'. Derudover vil det britiske pop rock band The Vamps optræde med nummeret 'All Night'.

Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.

Links: Storbritanien

Opdateret d. 27.1.2017