ESC 2017 - Nyheder
Asi Azar og Rotem Sela
Hvem skal repræsentere Israel i Eurovision 2017?
'Next Star' kvartfinaler mandag og tirsdag
Dato: 30. januar 2017
Kilde: esctoday.com


Asi Azar og Rotem Sela er værter
Israels bidrag til Eurovision Song Contest vil blive fremført af vinderen af talent-showet 'Next Star Eurovision', der blev sat i gang umiddelbart efter nytår. Vinderen findes efter 10 programmer med Asi Azar og Rotem Sela som værter. Vi er nået til kvartfinalerne i aften og i morgen aften.

Der er indtil nu afholdt fem audition-programmer, hvor en række kendte og ukendte artister mødte op for at melde sit kanditatur.

Igennem de fem shows blev hver enkelt artist bedømt, både af et ekspert-panel bestående af Harel Skaat (ESC 2010), Keren Peles, Asaf Amdurski og pop-duoen Static & Ben-El Tavori, samt af publikum i salen. For at gå videre skulle en artist opnår 70% tilknytning, hvoraf dommerne talte 40%.

I alt 20 artister klarede sig igennem audition med 70% tilslutning eller mere. Efterfølgende har disse 20 artister så været til yderligere en audition hos de fem dommere, og det har resulteret i et startfelt i kvartfinalen på otte artister.

Du kan se audition for de otte kvartfinalister længere nede på siden.

Kvartfinalen foregår over to programmer, mandag og tirsdag i denne uge.

Showet starter kl. 20:00 på Isramedier, og du kan følge med her... Klik på:

Følgende otte artister er klar til kvartfinalerne - du kan se deres audition ved at klikke på navnet:

Beatbox Element
Diana Golbi
Hallelujah (Halli) Lewis
Imri Ziv
Julietta
Sapir Nahon
Ta-La-Te
Yona Shabin

På listen finder vi bl.a. Diana Golbi, der i 2010 vandt Idols Israel. Derudover er der Imri Ziv, der var korsanger for Israel i Eurovision 2015 (Nadav Guedj) og 2016 (Hovi Star), mens Julieta deltog i K'Dam 2013, uden dog at nå frem til finalen (som Moran Mazor vandt).

De sidste fem programmer i Next Star Eurovision 2017 afvikles efter denne plan:

30.01.2017 - Kvartfinale I (75 minutter)
31.01.2017 - Kvartfinale II (30 minutter)
06.02.2017 - Semifinale I (75 minutter)
07.02.2017 - Semifinale I (30 minutter)
13.02.2017 - Next Star Finale

Det er tredje år i træk at vinderen af Next Star vil forsvare de israelske farver i Eurovision. I 2015 opnåede Next Star vinderen Nadav Guedj en niendeplads i Eurovision finalen med 'Golden Boy', og sidste år blev det til en 14. plads til Hovi Star og nummeret 'Made of Stars'.

De fire foregående år opnåede det israelske bidrag ikke en plads i finalen, og det er derfor forståeligt at de israelske arrangører holder fast i succes-konceptet 'Next Star'.

Herunder er de otte kvartfinalister.
Øverst: Sapir, Imri, Julietta og Ta-La-Te. Nederst: Diana, Beatbox Element, Halli og Yona.

Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.

Links: Israel

Opdateret d. 30.1.2017