ESC 2017 - Nyheder
Finalisterne i Next Star Eurovision
Hvem skal repræsentere Israel i Eurovision 2017?
Israel i aften: 'Next Star Eurovision' finale
Dato: 13. februar 2017
Kilde: esctoday.com


Finalisterne i Next Star Eurovision
Israels bidrag til Eurovision Song Contest vil blive fremført af vinderen af talent-showet 'Next Star Eurovision', der har Asi Azar og Rotem Sela som værter. Programmet består af 10 programmer og i aften er der finale med deltagelse af fire artister.

Asi Azar og Rotem SelaEfter en langstrakt proces vil Israel endelig i aften vælge sin repræsentant til Eurovision Song Contest 2017. Fire artister har klaret skærene igennem de foregående otte shows i Next Star Eurovision, og i aften vil de forsøge at vinde folkets hjerter.

Programmet er et talent-show der alene vil sætte navn på den israelske repræsentant, hvilket betyder at de fire artister i lighed med tidligere i show-rækken alene vil synge coverudgaver af kendte sange. Efterfølgende vil en speciel komite være ansvarlig for at vælge det helt rigtige bidrag til den israelske artist.

Aftenens show
Dette er det eneste af årets show der sendes live; det sker fra Neve Ilan TV Studios nær Jerusalem. Aftenens værter er som i de tidligere programmer Asi Azar og Rotem Sela. Showet starter kl. 20:00 (21:00 lokal tid) og er programsat til at vare 1 time og 40 minutter.

Showet starter kl. 20:00 på Isramedier, og du kan følge med her... Klik på:

Følgende fire artister er klar til finalen - du kan se deres oprindelige audition ved at klikke på navnet: Beatbox Element
Diana Golbi
Imri Ziv
Julietta

På listen finder vi bl.a. Diana Golbi, der i 2010 vandt Idols Israel. Derudover er der Imri Ziv, der var korsanger for Israel i Eurovision 2015 (Nadav Guedj) og 2016 (Hovi Star), mens Julieta deltog i K'Dam 2013, uden dog at nå frem til finalen (som Moran Mazor vandt).

I første runde vil de fire artister synge disse sange: • Beatbox Element – Silsulim (Static & Ben-El Tavori)
• Diana Golbi – Euphoria (Loreen)
• Imri Ziv – Halo (Beyonce)
• Julietta – My number one (Helena Paparizou)

Der er ikke meldt noget officielt ud om hvordan finalen foregår, men hvis det bliver som sidste år vil de starte med to dueller. De to vindere går direkte til super-finalerunden. Derudover vil juryen, der består af Harel Skaat, Keren Peles, Asaf Amdurski og Static & Ben-El Tavori, vælge en tredje super-finalist.

Super-finalen forventes derfor at bestå af en direkte duel mellem disse tre finalister.

Links: Israel

Opdateret d. 13.2.2017