ESC 2017 - Nyheder
Værter Eurovision 2017
Oleksandr, Volodymyr og Timur bliver værter
Der er sat navn på årets Eurovision værter
Dato: 27. februar 2017
Kilde: eurovision.tv

Årets værter
Det kan godt være at der er visse grader af forsinkelser i Kyiv, men der drypper alligevel visse nyheder ud om det kommende arrangement, der tyder på at der alligevel er fremdrift. Senest fik vi i dag navn på de tre værter, der skal gelejde 200 millioner tv-seere gennem tre spektakulære tv-shows fra den ukraineske hovedstad i maj måned.

Oleksandr, Volodymyr og Timur med efternavnene Skichko, Ostapchuk og Miroshnychenko har fået opgaven som værter i Eurovision Song Contest 2017, der som bekendt afvikles i Kyiv i International Exhibition Centre med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.

Olesksandr og Volodymyr vil være værter på scenen, hvor de skal byde velkommen til Kyiv og derudover blandt andet introducere de 43 deltagende bidrag i de 3 live-shows! Timur har fået tjansen som Green Room vært med opgaven at viderebringe atmosfæren og de nyeste opdateringer under afstemningerne. Det er første gang at en rent mandlig trio vil være Eurovision værter.

De tre fyre fik jobbet efter en række auditions. Stuart Barlow, der er Show Producer på Eurovision Song Contest 2017, forklarer, at man ikke specifikt gik efter tre mænd som værter: "Men vi blev så imponerede over deres casting at vi begyndte at arbejde med idéen om tre mandlige værter. De har en fantastisk kemi, og det er en god idé, da det er første gang i Eurovision at tre mænd er værter."

Præsentationen af de tre værter fortsætter under videoen

Timur Miroshnychenko er stor fan af Eurovision, og han har været vært på en række nationale finaler, ligesom han var vært ved begge de to udgaver af Junior Eurovision, der blev afholdt i Kyiv i 2009 og 2013. Timur har også arbejdet som kommentator af både Eurovision Song Contest, Junior Eurovision Song Contest, Eurovision Dance Contest, og Eurovision Young Musicians. Senest var han vært ved lodtrækningsceremonien i januar måned i Kyiv.

Volodymyr Ostapchuk har opnået stor ekspertice i afvikling af live tv-show på underholdningsprogrammer som 'Morning med Ukraine', Shopping Goddess og Style Icon. Han har desuden arbejdet som professionel stemme artist, herunder lagt stemme til karakteren Hans i den ukrainske version af Disney’s animationsfilm Frozen.

Oleksandr Skichko er et bekendt ansigt i Ukraine gennem arbejdet som vært på en række tv-shows som Wake Up, Star Way og Sing Like A Star. Hans karriere i underholdningsbranchen startede som 15-årige, og han opnåede en plads i semifinalerne i Ukraine’s Got Talent, hvor han blev vældig populær med sine parodier.


Timur, Oleksandr og Volodymyr

Links: Eurovision Song
Contest 2017

Opdateret d. 27.2.2017