ESC 2017 - Nyheder
JOWST
JOWST skal synge for Norge i Eurovision
JOWST vandt norsk Grand Prix 2017
Dato: 12. februar 2017
Kilde: esctoday.com


JOWST vinder norsk MGP 2017
Så var det også blevet tid til finale i Norge. Ti udvalgte bidrag dystede i MGP 2017 om retten til at repræsentere Norge i Kyiv i maj måned. Vinderen blev fundet med støtte af ti internationale jurygrupper, der talte 50% i det samlede regnskab. JOWST vandt og repræsenterer Norge I Eurovision Song Contest.

Afstemningen i Norge foregik i to omgange; i første afstemningsrunde stemte ti internationale jurygrupper sammen med de norske tv-seere fire sange videre til GULL-finalen. De fire sange indgik herefter i anden afstemningsrunde, hvor de norske tv-seere alene udpegede vinderen, nemlig JOWST og nummeret 'Grab The Moment'.

Afstemningen placerede de fire gull-finalister i denne rækkefølge

1. JOWST – Grab the moment
2. Ammunition – Wrecking crew
3. Elin & The Woods – First step in faith/Oadjebasvuhtii
4. Ulrikke – Places


Optakt
Det norske grandprix, MGP 2017, afvikles traditionen tro i Oslo Spectrum, i år med Line Elvsåshagen & Kåre Magnus Bergh som værter. Ti sange deltager og vinderen findes i en kombineret afstemning med ti internationale jurygrupper og de norske tv-seere.

Læs også: NRK løftede sløret for de ti MGP artister

Showet starter kl. 20:00 på NRK1, og du kan følge med her...

De ti internationale jurygrupper er: Armenien, Finland, Irland, Israel, Malta, Storbritanien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Aftenens startfelt ser således ud:

01. Ulrikke – Places
02. Jenny Augusta – I go where you go
03. Rune Rudberg Band – Run run away
04. JOWST – Grab the moment
05. Kristian Valen – You & I
06. In Fusion – Nothing ever knocked us over
07. Amina Sewali – Mesterverk
08. Ammunition – Wrecking crew
09. Elin & The Woods – First step in faith/Oadjebasvuhtii
10. Ella – Mamma boy

Du kan høre alle sangene her...

Den 62. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i International Exhibition Centre i Kyiv med to semifinaler den 9. og 11. maj og den store finale lørdag den 13. maj 2017.

Links: Norge

Opdateret d. 12.3.2017