ESC 2017 - Nyheder
ANJA
Finalefeltet til Eurovision 2017 er nu sammensat
Anja gjorde det: Danmark er finale-klar
Dato: 11. maj 2017
Kilde: dr.dk/grandprix


Danmark klar til finale
Der blev rettet lidt op på de nordiske landes resultater, da både Danmark og Norge torsdag aften kvalificerede sig til årets finale i Eurovision Song Contest. Tirsdag måtte både Island og Finland vinke farvel, men med aftenens resultat er tre nordiske lande med i finalen.

Der blev bidt negle i både den danske lejr og rundt om i de danske stuer, mens man ventede på resultatet af afstemningen. Anja havd gjort sit med endnu en fejlfri og fænomenal performance, men ville det være nok til at overbevise de europæiske tv-seere og juryer?

Efter at Finland noget uventet røg ud efter første semifinale var der nervøsitet over om Danmark kunne lide samme skæbne. Men heldigvis holdt Anja hele vejen hjem og Danmark er med i klørdagens finale.

De ti finalister fra den anden semifinale blev:

Bulgarien (2)
Danmark (1)
Holland (1)
Hviderusland (1)
Israel (1)
Kroatien (1)
Norge (2)
Rumænien (2)
Ungarn (1)
Østrig (1)

Tal i parantes angiver i hvilken halvdel af finalen, de nybagte finalister skal optræde. Det blev afgjort ved lodtrækning på et pressemøde efter semifinalen.

Senere natten til fredag bliver den endelige startrækkefølge i finalen afgjort.

En af de sange som mange fans havde som en klar finale-favorit var Estland; men Koit Toome & Laura blev uventet Sorteper i spillet om de ti finalepladser, da Østrig som det tiende og sidste land blev udråbt som finalist.

Derudover var det småt med overraskelserne i den anden semifinale.

Se deltagerne i lørdagens finale i startrækkefølge her...


Anja førte Danmark til den første finale i tre år med sangen 'Where I Am'


Bulgariens Kristian gav endnu en fejlfri præstation hvilket gav en finaleplads


Der var stor glæde i den norske lejr da Norge lidt uventet nappede en finaleplads


Højst overraskende blev der ikke plads til Estland i lørdagens finale

Opdateret d. 12.5.2017