Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Eesti Laul
Hvem skal synge for Estland i Lissabon?
Tyve bidrag klar til Eesti Laul 2018
Dato: 11. november 2017
Kilde: esctoday.com


Vinder af Eesti Laul 2017
Sidste frist for at indsende bidrag til Eesti Laul 2018 var den 1. november 2017. ERR modtog 258 bidrag, og nu er tyve af disse udvalgt til at deltage i Estlands lokale grandprix, der afholdes med to semifinaler og en finale den 3. marts.

Endnu før Eurovision 2017 løb af stabelen i Kyiv annoncerede estisk tv ETV/ERR deres planer for jubilæumsudgaven af Eesti Laul 2018. Nu er de så klar til at sætte navn på de tyve håbefulde artister, der skal dyste om den estiske billet til Lissabon i maj måned.

• Stig Rästa – Home
• Metsakutsu – Koplifornia
• Elina Netšajeva – La forza
• Aden Ray – Everybody’s dressed
• Frankie Animal – (Can’t keep calling) Misty
• Nika – Knock knock
• Iiris & Agoh – Drop that boogie
• Etnopatsy – Külm
• Vajé – Laura (Walk with me)
• Miljardid – Pseudoprobleem
• Tiiu x Okym x Semy – Näita oma energiat
• Desiree – On my mind
• Rolf Roosalu – Show a little love
• Eliis Pärna & Gerli Padar – Sky
• Girls In Pearls – Spellbound
• Marju Lanik – Täna otsuseid ei tee
• Indrek Ventmann – Tempel
• Sibyl Vane – Thousand words
• Evestus – Welcome to my world
• Karl Kristjan & Karl Killing (feat. Wateva) – Young

Blandt navnene finde vi to tidligere deltagere i Eurovision, nemlig Stig Rästa, der deltog som artist i 2015 og som sangskriver i 2016, samt Gerli Padar, der deltog i Eurovision 2007. Fra tidligere nationale finaler er der bl.a. gensyn med Rolf Roosalu og Karl-Kristjan Kingi.

Eesti Laul afholdes efter denne tidsplan: 10.02.2018 - Semifinale 1
17.02.2018 - Semifinale 2
03.03.2018 - Eesti Laul finale

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i MEO Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.

Links: Estland

Opdateret d. 11.11.2017