Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Sanremo
Hvem skal synge for Italien i Eurovision 2018?
Italien: Tyve artister klar til Sanremo
Dato: 16. december 2017
Kilde: esctoday.com


Sanremo Festival
Den traditionsrige Sanremo musik festival, der i 2018 afholdes for 68. gang, er nu klar med navne på de 20 deltagere i hovedkonkurrencen. Yderligere otte artister er klar til talent-konkurrencen. Festivalen afholdes over fem dage i februar måned.

RAI har nu sat navn på de tyve artister, der skal kæmpe om sejrens palmer i den traditionsrige Sanremo festival, der i 2018 afholdes for 68. gang. Vinderen af festivalen, der finder sted i Ariston Teateret i San Remo i perioden 6.-10. februar, vil blive tilbudt at repræsentere Italien i Eurovision.

Vinderen af Sanremo 2018 vil blive fundet ved en kombination af stemmer fra hhv. tv-seerne, et ekspert panel samt medlemmer af pressen. Værter i år bliver Claudio Baglioni og Michelle Hunziker.

På listen finder vi fire artister, der tidligere har deltaget i Eurovision Song Contest, nemlig Nina Zilli (2012), Luca Barbarossa (1988), Riccardo Fogli (1983) og Enrico Ruggeri (1993). Sidstnævnte deltager i år som forsanger i gruppen Decibel.

Af øvrige navne, der tidligere har deltaget i Sanremo festival, kan nævnes Annalisa, Noemi og Giovanni Caccamo.

De tyve artister i hovedkonkurrencen (Campioni) er

• Nina Zilli – Senza Apartenere
• Roby Facchinetti & Riccardo Fogli – Il Segreto Del Tempo
• The Kolors – Frida
• Diodato & Roy Paci – Adesso
• Mario Biondi – Rivederti
• Lucia Barbarossa – Passame Er Sale
• Lo Stato Sociale – Una Vita In Vacanza
• Annalisa – Il Mondo Prima Di Te
• Giovanni Caccamo – Eterno
• Enzo Avitabile & Peppe Servillo – Il Coraggio Di Ogni Giorno
• Ornella Vanoni, Bungaro & Pacifico – Imparare Ad Amarsi
• Renzo Rubino – Custodiare
• Noemi – Non Smettere Mai Di Cercarmi
• Ermal Meta & Fabrizio Moro – Non Mi Avete Fatto Niente
• Le Vibrazioni – Così Sbagliato
• Ron – Almeno Pensami
• Max Gazzè – La Leggenda Di Cristalda E Pizzomunno
• Decibel – Lettera Dal Duca
• Red Canzian Ognuno Ha Il Suo Racconto
• Elio E Le Storie Tese – Arrivedorci

Tidligere på efteråret blev der sat navn på otte artister, der deltager i Nuove Proposte, der er konkurrencen for nye talenter. Disse er:

• Mudimbi – Il mago
• Eva – Cosa ti salverà
• Mirkoeilcane – Stiamo tutti bene
• Lorenzo Baglioni – Il congiuntivo
• Giulia Casieri – Come stai
• Ultimo – Il ballo delle incertezze
• Leonardo Monteiro – Bianca
• Alice Caioli – Specchi rotti

Italien i Eurovision Song Contest
Italien har deltaget i Eurovision Song Contest 44 gange sin debut'en i 1956. To gange har støvlelandet vundet konkurrencen: I 1964 i København (Gigliola Cinquetti - Non Ho L'Eta) og i 1990 i Zagreb (Toto Cutugno - Insieme: 1992). Derudover er det blevet til ti andenpladser og fem tredjepladser.

Senest fik Francesco Gabbani en sjetteplads i Kyiv med sangen Occidentali's Karma, der på forhånd ellers var favorit til at vinde konkurrencen.

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i MEO Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.


Nina Zilli repræsenterede Italien i Eurovision 2012

Links: Italien

Opdateret d. 16.12.2017