Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Destination Eurovision
Hvem skal synge for Frankrig i Eurovision 2018?
I aften: Destination Eurovision semi II
Dato: 20. januar 2018
Kilde: esctoday.com


Cristophe Willem, Isabelle Boulay og Amir
For første gang siden 2014, hvor Twin Twin repræsenterede Les Bleus i København med sangen 'Moustache', vil der i år blive afholdt et lokalt grandprix i Frankrig. 18 artister dyster om billetten til Lissabon i maj måned - den anden semifinale ruller over de franske tv skærme i aften.

Det franske grandprix, der går under betegnelsen 'Destination Eurovision', afvikles med semfinaler sidste lørdag og i aften, mens der er finale den 27. januar. Der er ni sange med i hver af de to semifinaler, der blev optaget den 8. og 9. januar. Finalen sendes live.

Gennemgående vært i alle tre shows er Garou (Pierre Garand).

Showet starter kl. 21:05, og du kan følge med her...

Disse ni bidrag deltager i den anden semifinale:

• June the Girl – “Same”
• IGIT – “Lisboa Jérusalem”
• Madame Monsieur – “Mercy”
• Sweem – “Là-haut”
• Lucie Vagenheim – “My World”
• Sarah Caillibot – “Tu me manques”
• Max Cinnamon – “Ailleurs”
• Nassi – “Rêve de gamin”
• Jane Constance – “Un jour j’ai rêvé”

Fire af aftenens bidrag går videre til finalen, udvalgt af en kombineret national og international jury. I den internationale jury finder vi Christer Björkman (Sverige) Nicola Caligliore (Italien) og Olga Salamakha (Hviderusland), mens den nationale jury udgøres af Cristophe Willem, Isabelle Boulay og Amir (ESC 2016).

I den første semifinale sidste lørdag fik vi disse fire bidrag klar til finalen:

1. Lisandro Cuxi – "Eva"
2. Emmy Liyana – "OK ou KO"
3. Malo' – "Ciao"
4. Louka – "Mamma Mia"

Læs også: Fire finalister til Destination Eurovision

I finalen vil vinderen blive udpeget efter en kombineret afstemning med en udvidet international jury og tv-seernes stemmer (50/50%).

13.01.2018 - Første semifinale
20.01.2018 - Anden semifinale
27.01.2018 - Finale Destination Eurovision

Links: Frankrig

Opdateret d. 20.1.2018