Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Yulia Samoylova
Efter udelukkelse i 2017 er Yulia Samoylova tilbage!
Yulia synger for Rusland i Lissabon
Dato: 3. februar 2018
Kilde: eurovision.tv


Yulia Samoylova
Hun skulle have repræsenteret Rusland i Eurovision Song Contest 2017 i Kyiv; men på grund af konflikten mellem Rusland og Ukraine blev hun nægtet indrejse og Rusland meldte afbud i protest. Nu er Yulia Samoylova tilbage i Eurovision.

Da Ukraine gav Yulia Samoylova indrejseforbud på grund af et efter Ukrainsk lov ulovligt besøg i det annekterede Krim, havde Rusland allerede valgt det bidrag, hun skulle have sunget i Kyiv. Efterfølgende lød det fra russisk side, at Yulia ville få chancen for at repræsentere Rusland igen i 2018.

Nu er det så fra russisk side endeligt bekræftet, at Yulia vil forsvare de russiske farver i Eurovision Song Contest 2018 i Portugal i maj måned.

28-årige Yuliya Olegovna Samoylova er født i Ukhta i Komi republikken i Rusland. Allerede som barn måtte hun bruge kørestil da hun mistede brugen af sine ben på grund af en arvelig sygdom 'Spinal muskulær atrofi'.

Yulia begyndte sin sangkarriere med at synge for på en restaurant i sin hjemby. I 2008 dannede hun bandet TerraNova, der spillede heavy alternativ musik. Bandet blev opløst i 2010. I 2013 blev hun nummer to i den tredje udgave af talentshowet Factor A (X Factor), hvor hun bl.a. optrådte med 'Molitva'. Året efter optrådte hun ved åbningshøjtideligheden ved Vinter Paralympic i Sochi.

Ifølge Yulia har hun allerede fundet to mulige bidrag til Eurovision, som hun har forelagt for Channel One Russia. Det endelig sangvalg vil blive præsenteret for offentligheden i marts måned.

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.

Links: Rusland

Opdateret d. 3.2.2018