Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Selectia Nationala
Hvem skal synge for Rumænien i Eurovision 2018?
Rumænien fandt tre finalister i Turda
Dato: 11. februar 2018
Kilde: esctoday.com


Juryen i Selectia Nationala
Det rumænske tv-selskab TVR har valgt at gå all in på årets lokale grandprix, Selectia Nationala, med ikke mindre end seks direkte transmitterede tv-shows fra seks forskellige byer rundt om i Rumænien. Søndag løb det fjerde show over tv-skærmene; 12 sange dystede om tre pladser i finalen.

De tre kvalificerede sange bliver udpeget af en jury, der består af Ilinca, Viorel Gavrila, Marian Ionescu, Nicu Patoi og Liliana Stefan. Top tre i juryens afstemning er klar til finale den 25. februar i Bukarest:

1. Claudia Andas – "The One" (56 points)
2. TIRI – "Desert de sentimente" (43 points)
3. Feli – "Buna de iubit" (43 points

Selectia Nationala fortsætter næste søndag, hvor showet sendes fra Sighisoara.


Optakt
Hele 60 bidrag er med i kampen om retten til at forsvare de rumænske farver ved årets popfest i Lissabon måned. Over fem delfinaler vil 15 af disse blive udvalgt til at deltage i den nationale finale, der afvikles den 25. februar.

Første delfinale blev afviklet den 21. januar; i aften kommer så fjerde delfinale fra Turda.

Showet starter kl. 20:00, og du kan følge med her...

De gennemgående værter i Selectia Nationala er skuespilleren Diana Dumitrescu og operasangeren Cezar Florin Ouatu; sidstnævnte repræsenterede Rumænien i Malmö 2013 med sangen 'It's my Life'.

Derudover vil tv-vært Anca Medeleanu agere som greenroom rapporter.

Følgende 12 bidrag dyster om de næste tre pladser i finalen: 01. Feli – "Buna De Iubit"
02. ZØLTAN – "Daca Dragostea E Oarba"
03. TIRI – "Desert De Sentimente"
04. Paula Crisan – "I Am Here"
05. Cristian Siminonescu – "Nirvana"
06. Alice Jeckel – "Out Of The Dark"
07. Dan Manciulea – "Raza De Soare"
08. Lion's Roar – "Rekindle The Flame"
09. Claudia Andas – "The One"
10. Ioana Ciornea – "Time After Time"
11. Bernice Chitiul – "Too Busy For My Heart"
12. Nicoleta Ticala – "Una Oportunidad
Du kan høre alle 60 sange fra årets Selectia Nationala her...

De tre finalister bliver udvalgt af en jury bestående af Marian Ionescu, Ilinca Bacila, Nicu Patoi, Liliana Stefan og Viorel Gavrila. I finalen den 25. februar vil vinderen alene blive udpeget af de rumænske tv-seere.

Det samlede program for Selectia Nationala ser således ud: 21.01.2018 - Delfinale 1 fra Focsani
28.01.2018 - Delfinale 2 fra Timisoara
04.02.2018 - Delfinale 3 fra Craiova
11.02.2018 - Delfinale 4 fra Turda
18.02.2018 - Delfinale 5 fra Sighisoara
25.02.2018 - Finale Selectia Nationala

Links: Rumænien

Opdateret d. 12.2.2018