Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Depi Evratesil
Hvem skal synge for Armenien i Eurovision 2018?
I aften: Første semifinale i Armenien
Dato: 19. februar 2018
Kilde: eurovision.tv


Depi Evratesil
Depi Evratesil, det lokale armenske Melodi Grand Prix, afholdes i år med to semifinaler og en finale; 20 bidrag kæmper om retten til at forsvare de armenske farver i Lissabon i maj måned. Første semifinale kommer i aften.

Sidste år blev Depi Evratesil ('Til Eurovision') afholdt som en talent konkurrence, hvor over 120 artister blev bedømt af seks dommere/mentorer. I et spændende udskilningsløb der løb over tre måneder blev Artsvik i den sidste ende udråbt som vinder. Senere fandt man så den 'rigtige' sang.

I år har Armenien valgt en mere traditionel finale model, nemlig i form af to semifinaler med ti sange i hver, hvor fem bidrag fra hver semifinale kvalificerer sig til finalen. Afstemningen er også meget traditionel, idet der anvendes en 50/50% jury- og seer-afstemning. Juryen er en international jury.

Armensk tv modtog over 100 forslag til sange, der kunne repræsentere Armenien i Eurovision Song Contest. Ud af disse har 1tv udvalgt tyve, der nu skal dyste om billetten til den portugisiske hovedstad.

Showet starter kl. 19:15 (22:15 lokal tid), og du kan følge med her...
Alternativt stream på YouTube her..

De ti bidrag i den første semifinale i aften er:

01. Gevorg Harutyunyan – Stand up
02. Angel – Heartbeat
03. Lusine Mardanyan – If you don’t walk me home
04. Zhanna Davtyan – Unbreakable
05. Mher Armenia – Forever
06. Nemra – I’m a liar
07. Hayk Kasparov – Enamórame
08. Tamar Kaprielian – Poison (Ari ari)
09. Robert Koloyan – Get away with us
10. Gata Band – Shogha

Tamar repræsenterede Armenien i Eurovision 2015 som en del af gruppen Genealogy; de blev nummer 16 i finalen med nummeret Face The Shadow.

Du kan høre alle tyve sange på YouTube her...

Anden semifinale afholdes på torsdag, mens der er finale søndag. 19.02.2018 Semifinale I
22.02.2018 Semifinale II
25.02.2018 Finale show

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017.

Links: Armenien

Opdateret d. 19.2.2018