Eurovision Song Contest 2018 - NYHEDER
Jessika
Who We Are er San Marinos bidrag i Eurovision 2018!
Jessika ft. Jenifer synger for San Marino
Dato: 4. marts 2018
Kilde: esctoday.com


Jessika synger for San Marino
Penge er ikke alt... men de er rare at have, hvis man gerne vil repræsentere San Marino i Eurovision Song Contest. Årets vinder af det sanmarinske grandprix, maltesiske Jessika og tyske Jenifer, var bedst til at rejse funding for deres fælles projekt.

Tidligere år har især Ralph Siegel, men også Serhat i 2016, spyttet godt i den sanmarinske penge kasse for at få lov at repræsentere den lille stat i Eurovision. Og i år havde man fundet en ny metode til at rejse kapital; hver af de elleve artister skulle crowdfunde deres bidrag via globalrockstar.com. Jo flere penge i kassen, jo flere points til din sang.

Og det var 29-årige Jessika Muscat fra Malta åbenbart bedst til, for hendes bidrag Who We Are (feat. Jenifer Brening) fik et 12-tal på den konto. Senere afgjorde juryen så den samlede vinder, og her er det altså Jessika og Jenifer der til maj måned kan pakke kufferten og drage til solbeskinnede Lissabon for at repræsentere San Marino.

Ærgerligt i øvrigt for den eneste sanmarinske artist i startfeltet, IROL, der oprindelige var featearing på Jessikas bidrag. Han sprang fra i sidste øjeblik og blev erstattet af den 21-årige Jenifer Brening fra Tyskland, der så rejser til Portugal på hans bekostning.

Jeg vil gerne tilstå at have bidraget med beskedne € 2,00 til Jessikas sejr. Jeg hoppede også på indsamlingsvognen hos finske Emmas og norske Camilla, så alt i alt har det sanmarinske grandprix kostet mig i omegnen af 45 kroner. Til gengæld kan jeg forvente at modtage udbytte i op til 70 år af hvad de tre sange indbringer. Det kan jo ikke gå galt :-)

Her er afgørelsen på det sanmarinske grandprix - og hendes bidrag...

NB. Aftenens bedste performance og bedste sang stod østrigske Sara de Blue for (Out of the twilight), men hun måtte nøjes med andenpladsen.


Optakt
San Marino er et af de små lande, der hvert år kæmper for at få finansieringen af deltagelse i Eurovision på plads. I år har et samarbejde med det London-baserede '1in360' sikret finansieringen.

Over to fredage i februar måned blev vi præsenteret for de 11 finalister, der hver sang akustiske udgaver af to forskellige sange. Efter de to programmer valgte juryen hvilken sang hver finalist skal synge i finalen, i aften.

Læs også: 1 in 360: 11 artister udvalgt til at dyste

Finalen sendes i aften live fra JOJ TV i Bratislava med Nick Earles og Kristin Stein som værter.

Showet starter kl. 21:00, og du kan følge med her....
Alternativt bliver showet streamet på Facebook og YouTube.

De 11 finalister og deres sange i San Marino - klik på titel for at høre sangen:
• Jenifer Brening (Tyskland) – Until the morning light
• Giovanni Montalbano (Italien) – Per quello che mi dai
• Franklin (Malta) – Stay
• Camilla (Norge) – Yo no soy tu chica
• Sebastian Schmidt (Tyskland) – Stay
• Tinashe (Zimbabwe) – Free yourself
• Judah (Israel) – Stay
• Jessika feat. Jenifer Brening (Malta) – Who we are
• Irol feat. Sebastian Schmidt (San Marino) – Sorry
• Sara de Blue (Østrig) – Out of the twilight
• Emma (Finland) - Diamonds

Du kan læse om de 11 finalister her...

De 11 finalesange blev frigivet i en færdigproduceret udgave den 23. februar. Samtidig åbnede en slags 'afstemningsplatform' (Global Rockstar), hvor man kan støtte de enkelte artister og deres sange ved at blive 'medejer' af projektet. Mindstepris for at være med er 2 Euro (15 kroner).

Udover internet-afstemninger vil de deltagende artister blive bedømt af en jury, der består af Alessandro Capicchioni (Head of delegation for San Marino), Neon Hitch *) (sanger) og Ladislav Kossar. Tidligere var også Zoë Straub (Østrig 2016) omtalt som jury-medlem men da hun også har økonomiske interesser i projektet er hun meget fornuftigt trukket ud som jurymedlem.

*) Neon Hitch erstattes af John Kennedy O’Connor, da Neon Hitch pga vejrforhold ikke kan nå frem til arrangementet.

Internet afstemningen vil tælle mellem 10% og 50%, afhængig af hvor mange stemmer der afgives, mens juryens stemmer tæller resten.

09.02.2018 - 1 in 360 show 1
16.02.2018 - 1 in 360 show 2
03.03.2018 - 1 in 360 Finale

Den 63. udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Altice Arena i Lissabon med to semifinaler den 8. og 10. maj og den store finale lørdag den 12. maj 2017. Efter lodtrækning den 29. januar er San Marino placeret i den anden semifinale den 10. maj.

Links: San Marino

Opdateret d. 4.3.2018