Eurovision Song Contest 2019 - NYHEDER Lake Malawi

Tjekkiet har valgt deres bidrag til Eurovision Song Contest 2019
Lake Malawi klar til Tel Aviv med Friend of a Friend


Dato: 30. januar 2019
Kilde: eurovision.tv
Gruppen Lake Malawi vandt det lokale tjekkiske grandprix 'Eurovision Song CZ' med sangen Friend of a Friend og er dermed klar til Eurovision Song Contest 2019 i Tel Aviv. ( Se video)

Der deltog otte bidrag i den lokale tjekkiske konkurrence om at repræsentere hjemlandet i Eurovision Song Contest. Vinderen blev udvalgt efter en afstemning, hvor besøgende på CZ's hjemmeside havde halvdelen af magten i en internet-afstemning, mens den anden halvdel af stemmerne kom fra en international jury bestående af tidligere deltagere i Eurovision Song Contest.

Internet-afstemningen havde Barbora Mochowa og sangen "True Colors" som vinder, mens Lake Malawi blev nummer to. Men den internationale jury, der bl.a. omfattede danske Rasmussen, havde Lake Malawi og "Friend of a Friend" som vinder, og sammenlagt var det nok til at Lake Malawi blev udråbt som samlet vinder.

Resultat af afstemningen blev:
1. Lake Malawi – "Friend of a Friend" (22 points)
2. Jakub Ondra – "Space Sushi" (18 points)
3. Pamela Rabbit – "Easy to Believe" (18 points)
4. Barbora Mochowa – "True Colors" (18 points)
5. Andrea Holá – "Give Me a Hint" (12 points)

Vindersangen er skrevet af Jan Steinsdoerfer, Maciej Mikolaj Trybulec, Albert Cerný.

Lake Makawi, der er et tjekkisk indie pop band fra Trinec, består af Albert Cerný (vokal, guitar, keyboard) Jeroným Šubrt (bas og keyboard) samt Antonín Hrabal (trommer).

Lake Malawi blev dannet i 2013 af forsanger Albert Cerný, efter at denne brød med sit tidligere band samme år. De udgav deres debut single "Always June" i 2014; de optrådte live med nummeret under et interview med BBC London. I 2017 udgav de deres første studio album "Surrounded by Light", hvorfra flere af numrene kom ind på "Rádio Top 100" i Tjekkiet.

Bandet har optrådt ved tjekkiske musik festivaler som "Colours of Ostrava" og "Rock for People", og deltog også i "The Great Escape Festival" i Storbritannien.

Links: Tjekkiet

Opdateret d. 31.1.2019