Eurovision Song Contest 2020 - NYHEDER Tjekkiet 2019

152 bidrag kæmper om at repræsentere Tjekkiet i Eurovision 2020 i Holland
CT planlægger national finale i Tjekkiet den 25. februar


Dato: 25. august 2019
Kilde: eurovision.tv
Tjekkisk tv har allerede lukket for indsendelse af forslag til det tjekkiske bidrag til Eurovision 2020; ved fristens udløb havde man modtaget 152 bidrag, og nu skal man så finde de bidrag der skal deltage i den nationale finale den 25. februar.

Det bliver første gang i 12 år at CT afholder en direkte tv transmitteret national finale. De første to tjekkiske repræsentanter i 2007 og 2008 blev valgt via en national finale, men siden Tjekkiets tilbagevenden til konkurrencen i 2015 er det tjekkiske bidrag valgt enten internt i CT eller som senest i 2018 og 2019 via en internet-afstemning.

Opdateret 8. november 2019: CT har meddelt at man skrotter den tv transmitterede finale og i stedet går tilbage til en online afstemning.

De 152 indsendte bidrag er færre end CT har modtaget de seneste år, men samtidig er andelen af tjekkiske bidrag i puljen vokset, og det udtrykker CT stor tilfredshed med. "Det er vigtigt at det lokale tjekkiske musikmiljø føler at de kan bidrag til Eurovision," lyder det.

Tjekkiet i Eurovision Song Contest
Tjekkiet debuterede i Eurovision sammenhæng i 2007, men hverken det år eller de to følgende sæsoner lykkedes det for Tjekkiet at sikre sig en plads i finalen, og de følgende fem år valgte man ikke at deltage.

De seneste fem år har Tjekkiet dog været tilbage i Eurovision familien, og med tre finalepladser, og en placering som nummer seks i 2018, må landets tilbagevenden betegnes som en succes.

Tjekkiet i ESC

Links: Tjekkiet

Opdateret d. 9.11.2019