Eurovision Song Contest 2020 - NYHEDER Blas Cantó

Spanien vælger internt for første gang siden 2015
Blas Cantó synger for Spanien i Eurovision 2020 i Rotterdam


Dato: 7. oktober 2019
Kilde: eurovision.tv
Bare to uger after at RTVE meddelte, at man for første gang siden 2015 ville vælge det spanske Eurovision bidrag internt, er de nu kommet frem at Bras Cantó vil forsvare de spanske farver i Rotterdam.

De seneste fire år har RTVE fundet det spanske Eurovision bidrag gennem forskellige former for national finale, men i år går det spanske tv selskab en anden vej og har valgt deres repræsentant internt i selskabet.

Valget er faldet på den 27 årige Blas Cantó Moreno, der tilbage i 2004 var med i opløbet om at repræsentere Spanien i junior Eurovision; han måtte dog tage til takke med andenpladsen efter Maria Isobel, der senere vandt Junior Eurovision i Lillehammer.

Siden var han også i spil som deltager i Eurovision i 2011, hvor han sammen med sit band Auryn endnu engang måtte tage til takke med andenpladsen i det års spanske nationale finale; denne gang gik billetten til Lucía Pérez, der blev nummer 23 i Düsseldorf.

Blas er mestendels kendt via boybandet Auryn, der blev bedste spanske navn ved MTV Europe Music Awards. Bandet har udgivet fire albums.

Som solist har Blas udgivet et enkelt album, Complicado fra 2018, der blandt andet inkluderede et stort hit Él No Soy Yo. Året tidligere vandt han den femte udgave af et populært spansk talent show, "Tu Cara Me Suena".

Til eurovision.tv udtalte Blas efter annonceringen af hans udtagelse: "Det er en livsland drøm for mig der går i opfyldelse. Lige siden jeg var barn har jeg drømt om at repræsentere Spanien i Eurovision Song Contest"

Spanien i Eurovision Song Contest
Spanien har været med i Eurovision Song Contest i alt 58 gange siden debuten i 1961. Det er blevet til to sejre, i 1968 og 1969, men i de seneste 10 år har det været småt med top-placeringer. To tiendepladser i henholdsvis 2012 og 2014 har været de bedste resultater.

Senest blev det til en skuffende 22. plads i finalen for Miki og den fængende 'La Venda'.

Links: Spanien

Opdateret d. 7.10.2019