Eurovision Song Contest 2021 - NYHEDER
Dotter og Anton Ewald klar til finale i Sverige

Melodifestivalen 2021, anden delfinale: Frida Green samt Eva & Ewa i opsamling
Sverige: Dotter og Anton Ewald klar til finale


Dato: 14. februar 2021
Kilde: eurovision.tv
Lørdag aften fik vi afviklet den anden af årets fire delfinaler i Melodifestivalen 2021; syv bidrag dystede om to finalepladser og to pladser i Andra Sjansen. Dotter og Anton Ewald er klar til finale.

Processen var den samme, men en vigtig ting manglede, da SVT lørdag aften blændede op for det andet af seks tv shows i Melodifestivalen 2021 med Christer Björkman og Anis Don Demina & Oscar Zia som værter. På grund af corona pandemien sendes showet fra et mindre studio 'Annekset' i Globen - og det sendes uden publikum.

Syv bidrag dyster i hver af de fire delfinaler om to pladser i den store finale - og derudover er der to pladser i opsamlingsfinalen 'Andra Chansen' på spil. Alle afstemninger er rene publikumsafstemninger, der kan stemmes enten via en app eller via telefon. Først i finalen vil en række juryer blive indblandet i afstemningen (50 jury / 50% seer afstemning).

Startfeltet i anden delfinale af Melodifestivalen 2021 så således ud:

• Anton Ewald – "New Religion"
• Julia Alfrida – "Rich"
• Wahl feat. Sami – "90-talet"
• Frida Green – "The silence"
• Eva Rydberg & Ewa Roos – "Rena rama ding dong"
• Patrik Jean – "Tears Run Dry"
• Dotter – "Little Tot"

I første afstemningsrunde blev to sange sorteret fra - det var Julia Alfrida med Rich og Wahl feat. Sami med 90-talet.

Og i anden afstemningsrunde stod det klart, at de to finalepladser går til Dotter og Anton Ewald, mens Frida Green samt Eva Rydberg & Ewa Roos må en tur omkring 'Andra Chansen'. Patrik Jean måtte således også forlade konkurrencen.

Det samlede program for Melodifestivalen ser således ud:

6. februar: 1. delfinale
Værter: Christer Björkman & Lena Philipsson

13. februar: 2. delfinale
Værter: Christer Björkman, Anis Don Demina & Oscar Zia

20. februar: 3. delfinale
Værter: Christer Björkman & Timbuktu

27. februar: 4. delfinale
Værter: Christer Björkman, Per Andersson & Pernilla Wahlgren

6. marts: Andra chancen
Værter: Christer Björkman & Shirley Clamp

13. marts: Finalen
Værter: Christer Björkman, Måns Zelmerlöw & Shima Niavarani

Links: Sverige

Opdateret d. 14.2.2021